Debat

Tilladelse eller tilgivelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg kan konstatere, at det i DLF's ledelse er lettere at få tilgivelse end tilladelse.

Jeg tænker konkret på det eksempel, hvor det er lykkedes en kreds at tvinge DLF til at overbevise Kommunernes Landsforening (KL) om det rimelige i, at lærere kan pålægges at arbejde gratis i op til 40 timer årligt!

Det interessante er, at det er KL, der udviser modvilje mod en sådan ordning, og ikke DLF, som forventeligt burde være bekymret over dels de overenskomstmæssige, dels de beskæftigelsesmæssige konsekvenser.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er ligeledes interessant at notere sig, at når en kreds ikke i første omgang får hovedforeningens opbakning, skal man blot lade som ingenting og ufortrødent fortsætte sit forehavende, idet man jo efterfølgende alligevel nok får lov.

Dette medfører et ganske interessant, men så sandelig også foruroligende perspektiv for kredsenes fremtidige handlemuligheder på alle områder.

Mon det vil styrke fællesskabet i foreningen?

Torben Møller Petersen

formand for Sydfyns Lærerkreds

Powered by Labrador CMS