En speciallærer underviser voksne eller børn med handicap. Det lyder som en enkel definition, men Speciallærerforeningen af 1981 (S81), som efter al sandsynlighed fusionerer med Danmarks Lærerforening 1. januar 2007, er sammensat af medlemmer med meget forskellige kompetencer og forskellig arbejdsdag.

De kan arbejde med alt fra ordblinde til hjerneskadede. Undervisningsforløb kan vare en time eller flere år, foregå i klasser eller enkeltvis, være på skoler eller i hjemmene om dagen eller om aftenen.

»Vi har en unik lov, som giver alle over 18 år, som oplever sig som handicappede, ret til undervisning. Vores medlemmer tager sig af den undervisning, hvad enten der er tale om handicap som blindhed og døvhed eller psykiske handicap, autisme eller hjerneskade«, fortæller formand for S81, Leif Sort.

En del af foreningens medlemmer er pædagoger og ergoterapeuter, og en voksende gruppe er universitetsuddannede, men de fleste er læreruddannede med en speciallæreruddannelse eller en diplomuddannelse i specialpædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Så for en stor del af medlemmerne er DLF velkendt, og mange medlemmer flytter frem og tilbage mellem de to foreninger, alt efter hvilket job de har.

Strukturreformen ændrer alt

Ideen om en fælles underviserorganisation er lige så gammel som foreningen. Speciallærerforeningen har 1.400 aktive medlemmer, og i det lange løb mener Leif Sort ikke, at det er nok til at udgøre en stærk opinionspartner i forhold til arbejdsgivere og lovgivning. Han har oplevet presset fra arbejdsgiverne vokse for hver overenskomstforhandling, og han er ikke i tvivl om, at man står stærkere i en fælles organisation. Der har været forskellige konstellationer i spil, men siden 2005 har man satset på Danmarks Lærerforening, og Leif Sort forklarer, at ønsket om en fusion er særlig stærk nu med udsigten til strukturreformen.

97 procent af S81's medlemmer er amtskommunalt ansat, og lønforhandlingen bliver i dag varetaget af foreningens amtskredse. Med fusionen kommer lønforhandlingen til at ligge i de kommunale kredse i den nye forening, og nogle af de tidligere kredsformænd vil indgå i de nye kredse for at sikre, at der er viden om speciallærernes arbejdsforhold.

Strukturreformen vil betyde, at ansvaret for specialundervisningen bliver flyttet fra amterne til kommunerne. Det betyder nye arbejdsgivere for speciallærerne, men ifølge Leif Sort kan det også komme til at betyde et nyt møde med specialundervisning for folkeskolelærerne.

»Jeg tror, at vi i løbet af nogle år vil se flere specialundervisningsbørn i almindelige folkeskoler. Det er jo en del af uddannelsespolitikken om den rummelige skole, og når kommunen har ansvaret for hele området, er det meget sandsynligt, at det er den vej, det vil gå. Derfor er det vigtigt, at vi får et godt samarbejde i organisationen«.

Ingen modstand, men bekymring

Speciallærerforeningens medlemmer skal endeligt stemme om fusionen ved en ekstraordinær generalforsamling 4. november. Leif Sort har tidligere talt med en fjerdedel af medlemmerne. Han har ikke oplevet modstand, men en del har været skeptiske over for, om man som voksenunderviser kan skabe et ståsted i en organisation med så mange børneundervisere.

»Medlemmerne har en reel bekymring for, om vores lille område drukner i den nye organisation, og den tager vi alvorligt. Jeg vil ikke bilde nogen ind, at vi kommer til at eksistere som forening i en ny organisation. Men vi skal arbejde for, at voksenspecialpædagogikken blive taget alvorligt, og det er jeg ikke i tvivl om, at vi kan - både centralt og lokalt. Og der er basis for virkelig gode netværk på tværs i organisationen«.

Selv fortsætter Leif Sort som medlem af DLF's hovedstyrelse frem til næste valg.