Debat

Min storfavorit

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hver fredag kommer jeg i ren iver bogstavelig talt væltende ind ad min dør 'bare' for at finde det afdumpede og nyeste nummer af Folkeskolen. At sidde med fredagskage, vel vidende weekenden er startet, og fedte især debatsiderne godt og grundigt til er en eufori, som ikke lader sig beskrive yderligere.

Jeg må fortælle, at jeg har en storfavorit, en helteskikkelse om I vil! Og det er Vagn Madsen fra Brønderslev! Denne herres ugentlige klumme giver mig kriller i maven. Sammenhængen vil jeg krybe stille uden om, men konteksten gør mig vanvittig. Jeg elsker at sidde med min egen lille notesbog og nedfælde alle disse storslåede ord. En leg med sproget, som kun få mennesker behersker. Tak Vagn.

Som nyuddannet lærer, med et års erfaring på arbejdsmarkedet, vil jeg sige til mine kære kolleger i Vollsmose, at I skulle tænke på at få installeret nogle webcams i klasseværelserne. Dermed kan andre (politikere, forældre) måske forholde sig til de besværligheder, I gennemgår. Min påstand er, at aktører opfører sig anderledes, mere behersket, når der handles 'in real'. Dette er ikke overvågning, men en synliggørelse af den til tider barske virkelighed. Det kan vel ikke blive ved med at være tabu?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Line Lundberg

Parkskolen, Ballerup