37 millioner søger ejer

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På et kontor i DLF's hovedkvarter i København sidder en sagsbehandler og stirrer vantro på en lille, tynd bunke med skemaer. De stammer fra folk, der mistede pensionsindbetalinger, da skolerne blev kommunaliseret i 1993, og bunken burde være meget større. Sagsbehandler Troels Østergård havde regnet med, at der ville være 4.000 skemaer. Men der er kun kommet skemaer fra 350.

'Jeg er helt målløs over, hvor få vi har fået. Vi har sendt ud til 8.000 mennesker. Ved overenskomsten regnede vi med - og betalte 37 millioner for - at der ville være omkring 4.000 i gruppen, som skal have ekstra pension, fordi de kom til at mangle nogle måneder, da de gik over til kommunal ansættelse i 93. Vi forstår det ikke', siger Troels Østergård, sagsbehandler i fagligt kontor i DLF.

Hvis nogen skulle opdage, at de har glemt at sende skemaet ind, kan de gå til deres kreds og få et nyt. Fristen er 30. september. Der er enten 24.000 eller 12.000 ekstra pensionskroner at hente. Pengene skal gå til årsvikarer, som intet havde optjent, men havde et pensionstilsagn, plus timelærere, faste vikarer og vakancevikarer med en pensionsalder på mere end tre år 1. april 1993.