Folkeskolens leder:

Det yderste led

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en kæmpe styrke at være flere om det - at have kolleger, man kan diskutere med, kolleger, der kender de børn, man underviser. Derfor er teamsamarbejde så indlysende rigtigt.

Og med en helhedsaftale kan teamet selv lægge sin tid til rette uden evindeligt timetælleri. Man kan lægge en periode ind med intensiv engelskundervisning, og man kan vælge at nedtone natur/teknik i en periode for så til gengæld at give eleverne en hel naturuge på et andet tidspunkt. Og man kan lade matematiklæreren være vikar med masser af matematik, mens dansklæreren er på kursus, i stedet for at en vikar udefra skal forsøge at videreføre danskundervisningen.

Men faren er, at lærerne bliver decentraliseringens yderste led. Da decentraliseringsbølgen rullede over landet, gav kommunalpolitikerne skolerne selvstyre med mulighed for selv at prioritere opgaverne. Men når kommunalbestyrelsen året efter skar et par procent på folkeskoleområdet, var det pludselig skolelederen, der stod tilbage med ansvaret. Skolelederen skulle sammen med forældrene i skolebestyrelsen vælge, om taget skulle lappes, vinduerne males, sygefraværet vikardækkes, eller landkortene skulle skiftes ud i anledning af Berlin-murens fald. Hvis ikke lærerne, tillidsrepræsentanten og lærerkredsen er opmærksomme på faren, bliver de selvstyrende team det yderste led i denne ansvarsforflygtigelse. Det kan være en god ide, at vikarkontoen, timerne til specialundervisning og timerne til sprogstøtte for tosprogede lægges ud til det selvstyrende team, som kender børnene.

Men hvad så næste år når vikarkontoen bliver beskåret med ti procent, specialundervisningskontoen med 15 procent og sprogstøttetimerne halveret? Jo længere væk besparelsen rammer, desto lettere er det at trække nogle procenter fra hist og pist. Og resultatet er, at der kun er den enkelte lærer tilbage til at forklare forældrene, hvorfor timer bliver aflyst, og tolærertimer bliver til énlærertimer.

Og det er ikke gjort med en aftale om, at teamet ikke skal dække langtidsfravær. For hvor mange sygdomme er tidsbestemte? Det kan blive gift for det gode teamsamarbejde, hvis den sygemeldte lærer igen og igen må ringe til kollegerne og sige, at seneskedehindebetændelsen stadig gør ulideligt ondt, eller feberen alligevel ikke havde lagt sig. Størrelsen af vikarkontoen er og bliver byrådets ansvar - og fordelingen af den på skolen er skolelederens ansvar.

Selvforvaltning er fint, men det må ikke misbruges til ansvarsforflygtigelse.

Selvforvaltning er fint - når det ikke bruges til ansvarsforflygtigelse