Lad være med at bruge sarkasme, ironi eller vrede i dine mail. Mere følelsesmæssige emner egner sig heller ikke. Kærby-skolen i Aalborg har gjort sig erfaringer med skole-hjem-samarbejde via e-mail.

»Er du julehader?«

Hvordan vil du reagere på en sådan besked i din mailboks? Skrevet af en mor, som du lige har oplyst om 3.-klassens mange juleaktiviteter, men at der altså ikke bliver plads til at se julekalender.

Men hvordan forhindrer man misfor-ståelser og bemærkninger som oven-stående eller en decideret oversvømmelse af mail, hvis man gerne vil bruge e-mail i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet? Ifølge lærer på Kærbyskolen Else Asp Poulsen handler det om at blive enig med forældrene om nogle helt klare regler for, hvad man bruger mailen til, og hvad man absolut ikke bruger den til.

»Jeg kunne selvfølgelig godt være fløjet helt op over at blive kaldt julehader og have sendt et vredt svar tilbage, men jeg valgte at lade den ligge til dagen efter, hvor jeg forsøgte at forklare min opfattelse«, siger Else Asp Poulsen. Hun er dansk-lærer på Kærbyskolen, hvor man gennem flere år har arbejdet intensivt med integration af it i klasseværelset.

»I min 4. klasse har vi udarbejdet nogle helt klare regler om, hvad vi bruger mail-en til, og hvornår det er bedre at tage telefonen«, siger hun.

Og netop reglen om at lade mailen ligge og svare senere for at undgå et vredt svar er ifølge Else Asp Poulsens erfaringer en af de bedste.

»Man undgår misforståelser ved lige at tænke sig om en ekstra gang, og man undgår at skrive noget, man ikke mener«, siger hun.

Allerede i 1996 blev et e-mail-baseret skole-hjem-samarbejde skudt i gang som forsøg på Kærbyskolen i en enkelt klasse. Der var besværligheder undervejs, men Else Asp Poulsen mener, at skolen efterhånden har fundet en god måde at køre samarbejdet på. Netop fordi reglerne nu bliver aftalt på forhånd.

»Det er lidt som en håndboldkamp. Hvis du aftaler reglerne først, så kommer du ikke op at slås undervejs«, siger matematik- og historielærer Lars Burmølle Andersen. Sammen med Else Asp Poulsen er han it-vejleder på skolen og hjælper kollegerne, når teknikken driller.

Undgå følelser

En anden vigtig regel fra Kærbyskolens e-mail-samarbejde med forældrene er at udelade ironi eller sarkasme, fordi det kan være svært at gennemskue på skrift.

»Hver eneste gang man læser noget, skal der tolkes, for som læser har man ikke afsenderens betoning af sætningen. Derfor gør vi meget ud af, at vores mail er skrevet meget nøgternt«, siger Lars Burmølle.

»Ironi og sarkasme virker ikke. Prøv bare at tænke på, hvor mange betoninger du kan få på sætningen Hvordan synes du selv, det går?« siger han.

Den måske vigtigste erfaring, de har gjort sig på Kærbyskolen, er, at mere følelsesladede emner ikke egner sig til at blive behandlet gennem e-mail.

»Jeg skrev til nogle for-ældre og mente, at jeg skrev meget nøgternt, men det blev opfattet helt anderledes og værdiladet hos modtageren, og der kom et vredt svar tilbage«, siger Else Asp Poulsen.

»Jeg blev naturligvis vred over at få sådan et svar, og på den måde kan det komme til at køre i ring. I den situation burde én af os nok have grebet telefonen noget tidligere for at rydde misforståelser af vejen«, siger hun.

Keep It Simple, Stupid

Da Kærbyskolen indførte e-mail-samarbejde med forældrene, valgte man en enkel løsning, hvor forældrenes private e-mail-adresser blev samlet sammen og skrevet op på en liste.

»Jeg mener, at en portal, hvor man skal huske at logge sig ind, virker en smule kunstig. Vi valgte at gå frem efter KISS-princippet Keep It Simple, Stupid hvor de relevante meddelelser dumper direkte ned i din private postkasse«, siger Lars Burmølle Andersen.

Siden den spæde start i 1996 er it-projektet blevet udvidet med månedsbrev per e-mail til forældrene i nogle klasser, og alle klasser har deres egen hjemmeside, hvor forældrene kan følge med i klassens arbejde.

Og både lærere og forældre mener, at skole-hjem-samarbejdet fungerer godt el-ler endda bedre med tilføjelsen af e-mail som ekstra værktøj.

»Det er et godt redskab, hvor det er nemt at have overblik, og det går hurtigt. Samtidig er der nogle praktiske problemer, for man ved jo ikke, om en mail, man sender, rent faktisk bliver læst. Men det er da helt sikkert noget, der er kommet for at blive«, siger Søren Justesen, far til Emma i 5.b. Også han understreger, at det er vigtigt, at lærere og forældre aftaler spillereglerne på forhånd.

»Som lærer synes jeg, det er rart, at hvis der har været problemer i en time, så kan jeg skrive til forældrene, at det har været sådan og sådan, og det er ikke tilfredsstillende, med en opfordring om, at de snakker med deres søn om det. Min erfaring siger, at langt de fleste forældre svarer positivt. Det er en meget lille besked, der skal gives, og man slipper for at skulle ringe til folk, som måske ikke er hjemme«, siger hun.

Else Asp Poulsen mener også, at det ofte er en fordel at have aftalerne på skrift, når man udreder problemer via mail.

»Vi kan altid gå tilbage og se, hvad det var, vi skrev til hinanden. Det kan man ikke med en telefonsamtale, hvor der måske er forskellige opfattelser af, hvad det egentlig var, man blev enige om«, siger hun.

It-spring

Men både Else Asp Poulsen og Lars Burmølle mener dog også, at Kærbyskolen har haft specielt gode forudsætninger for, at det virtuelle samarbejde skulle lykkes. I 1998 fik Kærbyskolen del i de ti millioner kroner, som den daværende regering havde afsat til it-springet i grundskolen. Dermed blev det muligt for alle lærere at få en hjemmearbejdsplads med computer.

»Det betyder, at man kan udføre skole-hjem-samarbejdet, når man vil, og ikke behøver at sidde på skolen efter skoletid for at tjekke mail. Det tror jeg har været meget befordrende for os«, siger Else Asp Poulsen.

På www.emu.dk/gsk/webetik/etik-opfoersel er der gode råd til, hvordan man bruger internettet hesigtsmæssigt, blandt andet en artikel af Bror Arnfast om 'netikette'.