For nøjagtig ti år siden drejede Folkeskolens journalist på 3969 6633 og bad om at tale med læseprofessoren. Anledningen var, at slutrapporten fra en stor international læseundersøgelse netop var offentliggjort. Elevers læsefærdigheder i 32 lande var blevet sammenlignet, og Danmarks resultater var nedslående. I 3. klasse læste danske elever både langsommere og mere usikkert end stort set alle andre. I 8. klasse var læseforståelsen middelgod, her lå Danmark blandt de ti bedste nationer. Men hastigheden var for lav. Derfor ringede journalisten til Danmarks Lærerhøjskoles læseprofessor for at høre, hvad der burde gøres, og for at få nogle forskningsmæssige bud på, hvad der karakteriserer god og dårlig læseundervisning. Men der kom aldrig hul igennem. For lærerhøjskolen havde ikke nogen læseprofessor.

I sidste uge tastede Folkeskolens journalist så 8888 9000 for at høre, hvordan det nu går. I de mellemliggende ti år har en masse lærere været på efteruddannelse og hundredvis af folkeskoler gennemført udviklingsprojekter med fokus på læsning. Spørgsmålene til læseprofessoren på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) skulle ganske enkelt lyde: Læser børnene bedre i dag? Og: Hvad kan dansk læseforskning nu fortælle os om, hvad der er god og dårlig læseundervisning?

Men historien gentager sig. For DPU har ikke nogen læseprofessor.

Og der er heller ikke udsigt til, at man får det. Det vil nemlig være forkert at satse på et professorat »på så snævert et felt«, siger rektor Lars-Henrik Schmidt. Som forskningsinstitution skal DPU have en længere horisont end politikere, der straks reagerer, når OECD peger på et ømt punkt, mener han.

Nu kan man jo diskutere, hvor hurtig en straks-reaktion bør være. Målt i forhold til evigheden er ti år ikke længe, men i forhold til et barns læseundervisning er det lang tid. Al for lang tid. Og realiteten er altså, at danske forskere stadig ikke kan sige, hvilke af de mange læseaktiviteter, som skolerne har sat i gang, der virker på den rigtige måde. Tal fra F2000-projektet viste, at elever i 3. klasse var blevet bedre læsere. Men resultaterne i 8. klasse var blevet ringere. Og vi kan ikke med nogen som helst sikkerhed sige hvorfor. Vi kan antage, tro og mene. Men vi véd det ikke. Og danske læseforskere kan ikke hjælpe ret meget. For der foregår uhyre lidt dansk forskning, som kan støtte lærernes praksis. Lærerseminariernes forskningstilknytning er fortsat meget tynd, og seminarielærernes efter- og videreuddannelse er helt i bund. Og utålmodige kommuner, som vil gennemføre effektundersøgelser, kan ikke finde forskere til det. For de få læseforskere, der er i Danmark, er projektansat andre steder.

Undervisningsministeren bør træde i karakter og finde midler til dansk læseforskning. Handling nu, ti år efter, kan ikke kaldes en politisk panikhandling.

-th

det er vigtigt, at der er tæt samarbejde mellem forskning og uddannelsespolitik, så de uddannelsespolitiske initiativer i videst mulig udstrækning bliver understøttet af forskningsbaseret viden. Samtidig skal forskningen kobles med praksisfeltet Bjarne Wahlgren, forskningschef på DPU, i 'Danske Kommuner'