Som naturfagslærer skal man huske det sjove, det underlige og skæve - og frem for alt den gode historie. For dét er i høj grad med til at fange eleverne, give dem en grund til at lære om naturvidenskaberne og til at forstå, hvad det naturvidenskabelige betyder for os i hverdagen. Naturfagene må ikke drukne i pensum, og det er der en tendens til.

Det understreger »fremtidens naturfaglige lærere«, der lige nu følger en pilot-masteruddannelse på Syddansk Universitet.

»Det er meget inspirerende at være med her. Og temmelig krævende«, fortæller tre af de i alt 15 lærere, der er tilbage på pilotuddannelsen. De tre er frikøbt i tilstedeværelsestiden og har fået uddannelsen betalt af deres kommuner. Alligevel er det svært at få skema og tid til at hænge sammen. Der var 24, der begyndte på uddannelsen, men arbejdsmæssige og personlige grunde har betydet, at nogle er faldet fra.

»Vi føler os en smule udvalgte her, fordi vi har fået lov til at fordybe os. Jeg er blevet mere afklaret og kan nu argumentere bedre for, hvad der virker i undervisningen«, siger Elisabeth Dannesboe, der er lærer på Bramdrup Skole i Kolding. Hun har været lærer siden 1977, har altid undervist i naturfag og har skrevet lærebøger i biologi.

»Vi møder forskere inden for forskellige områder, og det er spændende. Det er mennesker, der brænder for deres fag, og når man spørger én, hvad man skal læse om hjerneforskning, får man straks to gode bogtitler«.

Hendes to medstuderende fremhæver også, at de er blevet mere sikre på det, de gør.

»Jeg har også fået øjnene op for vigtigheden af at fortælle eleverne historien bag de forskellige emner i naturfagene«, siger Claus Ellef fra Thurø Skole i Svendborg. Han har undervist siden 1982 og altid i alle naturfagene.

Pensum må ikke styre alt

»Jeg har fået mere mod på at forlade det kernefaglige stof«, siger Michael Pankratz, der er lærer på Marie Jørgensens Skole i Odense. Han har været lærer siden 2001.

»Vi skal ikke bare være effektive og lære eleverne det rent fagfaglige. Jeg tør nu bruge tid på at vise dem en film, der fortæller om baggrunden. Fordi det, der er udenom - 'det andet' - også virker. Eleverne skal også have den gode historie og ikke kun det hårde, rent naturfaglige stof«.

Han har tit tænkt over, hvorfor nogle elever ikke er motiveret for naturfag, men synes nu, at han er kommet et skridt nærmere en forklaring. For nogle elever mangler baggrunden for det hele, og dét kunne motivere dem.

»Vi bliver så fokuserede på afgangsprøven, og det betyder, at vi skræller det sjove i undervisningen fra. Vi synes ikke, vi har tid til det hele på to timer om ugen«, forklarer Michael Pankratz.

Især i fysik/kemi bliver undervisningen meget styret af pensum, mener de tre lærere.

»Vi farves af pensum, og prøverne låser os fast. Groft sagt suger det glæden ud af os. Men man kunne jo også spørge, hvorfor det er så vigtigt, at eleverne kan transformerligningen«, siger Michael Pankratz og tilføjer, at han ikke er imod prøver, men at de blot er for fastlåste.

Pas på begrebsprøve

Elisabeth Dannesboe har været prøveløs i mange år med sine mange ugentlige lektioner i biologi og geografi. Dengang skulle fagene »sælges« til eleverne. De skulle helst synes, at det var spændende fag, men til gengæld kunne man springe over de emner, som eleverne stod helt af på. Hun er glad for afgangsprøven, men synes også, at der er for meget fokus på den nu.

»Biologiprøven er meget blevet en begrebsprøve. Og det er da rigtigt, at begreberne er vigtige, men samtidig bliver det meget teoretisk. Det emotionelle i faget forsvinder, og flere biologilærere synes, det bliver svært at få tid til at komme ud i naturen på feltarbejde. Tilbage bliver alle begreberne, blot fordi det kun er dem, man bliver testet i. Men rollespil om etiske problemstillinger er jo både sjovt og interessant. Det må vi ikke glemme«, mener hun.

De tre lærere taler også om at inddrage naturfagene meget mere i temauger.

Matematik med i naturfag

Denne undervisningsdag på Syddansk Universitet har de masterstuderende mødt en tysk professor, der har fortalt om motivation og interesse. De diskuterer blandt andet, om man bedst tager udgangspunkt i elevernes lyst, og hvad der umiddelbart er vedkommende for dem, eller om man skal prøve at starte med at flyve højt og være abstrakt og så ende med at vise eleverne, at dét også handler om dem og dagens samfund.

Lærerne her har forskellige baggrunde og forskellige kulturer med sig, hvilket giver liv i diskussionerne. De taler om, at matematikken skal inviteres mere ind i naturfag. Et synspunkt, som lederen af masteruddannelsen, lektor Claus Michelsen, er stor fortaler for. Han mener, at et af problemerne i dag netop er, at naturfagene er blevet adskilt fra matematikken. Et andet problem er, at man i skolen mest formidler alt det gamle stof inden for naturfagene. Man skal i højere grad også have den nyere forskning med.

Claus Michelsen siger, at lærerne på pilotuddannelsen har fungeret som både prøvekaniner og videreudviklere af uddannelsen. Det var fra starten vigtigt at få folkeskolelærerne ind, fordi man er nødt til at se på hele uddannelsessystemet, hvis man vil ændre på naturfagene og skabe større interesse for de naturvidenskabelige fag. Og det er meningen med en akademisk efteruddannelse. Samtidig skal lærerne hele tiden arbejde på at omsætte deres viden til praksis.

En ny masteruddannelse i naturfagsundervisning venter på godkendelse. Det er Syddansk Universitet i Odense, der udbyder uddannelsen. Den vil tage to år på deltid og forventes at starte til september 2008. Universitetet venter på godkendelse fra Akkrediteringsrådet, der giver besked i januar.

Masteruddannelsen er målrettet til lærere og vil koble lærernes viden med den nyeste forskning inden for naturvidenskab og fagdidaktik i matematik og naturfagene.

En gruppe lærere deltager allerede i en pilotuddannelse. Lærerne kommer fra Odense, Svendborg, Sønderborg og Kolding Kommuner og er halvvejs i uddannelsen. De får mulighed for at aflevere deres masterafhandling i efteråret 2008. De fire kommuner vil satse på lærerne som resursepersoner inden for naturfag.

Uddannelsen har fået støtte fra Den Europæiske Socialfond.

Læs mere på www.sdu.dk/naturfagsundervisning