Anmeldelse

Radio mystère

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De to tvillingesøstre Ombeline og Delphine vinder en radio ved en sangkonkurrence på skolen, men præmien viser sig at tilhøre en anden, skolekammeraten Ludovic, der er overordentligt opsat på at skaffe den tilbage igen, da den skjuler vigtige sager. Men radioen er i mellemtiden blevet repareret og indholdet forsvundet. En søgen går i gang, men det er ikke let så tæt på sommerferien.

Fakta:

Titel: Radio mystère

Forfatter: Laurent Jouvet

Pris: 71,25 kroner

Sider: 32 sider

Serie: Teen Readers 0

Type: Bog

Forlag: Alinea

Som udgangspunkt har denne "Teen Reader" i sprogniveau 0-gruppen fat i en udmærket historie, som især er opbygget i dialogform, og som dermed udtrykker både lethed og dynamik - fint i overensstemmelse med unges læsebehov. Rent sprogligt er der dog problemer omkring brugen af præsens i flere tilbagevisende udsagn; sproget bliver ufransk, også for elevens øre. Slutningen forekommer for denne anmelder uforståelig og usammenhængende; det kan undre, da der ikke mindst på dette niveau er brug for klarhed, sådan at teksten kan genfortælles.