Det er positivt og tankevækkende, at Sproglærerforeningens Engelskudvalg er enig med regeringen i, at engelsk skal styrkes ved, at undervisningen i faget begynder i 3. klasse. Og af Ingrid Stuarts og Hanne Felds indlæg i det seneste nummer af Folkeskolen kan jeg se, at regeringen og Sproglærerforeningen har præcis den samme tilgang til denne styrkelse af undervisningen. Det drejer sig om at begynde indlæringen via leg og undervisningsformer, der vægter det praktisk-musiske højt. Vi ved, at børnene er nysgerrige og videbegærlige, og at de gerne vil kommunikere på engelsk, et sprog, som i højere og højere grad omgiver dem i deres hverdag.

Det skal vi imødekomme.

Derfor har regeringen opnået en forståelse med Kommunernes Landsforening om denne styrkelse af sprogundervisningen. Og samtidig er den tidligere start på fremmedsprog et element i de drøftelser om en justering af folkeskoleloven, som jeg har taget fat på med Folketingets partier.

Sproglærerforeningen er imidlertid for tidligt ude, når den er kommet til den slutning, at timetallet for engelskundervisningen ikke vil blive forøget. Det er der ikke nogen, som kan sige noget om endnu.

Det er givet, at netop styrkelsen af fremmedsprog på mange måder lægger op til, at der anvendes flere timer til fagene. På den anden side er der også andre fagområder, som har brug for at blive styrket. Regeringen tænker for eksempel på naturfagene og historie. Og jeg er sikker på, at der hos de andre partier i Folketinget er mange andre ønsker.

Regeringen har allerede vist vejen og sikret, at der kan ske en klar styrkelse af undervisningen i fagene dansk og matematik på 1.- 3. klassetrin gennem en forøgelse af timetallet. Det er samtidig sikret, at der kan fastsættes et samlet minimumstimetal for antallet af timer i hvert af fagene på de tre klassetrin, der er en time højere end det nuværende vejledende timetal. Det kan - vel at mærke - ske, uden at det går ud over andre fag.

I de kommende drøftelser mellem partierne vil der være brug for en samlet afvejning og prioritering af skolernes resurser i forhold til de mange forskellige ønsker. Jeg har lagt op til, at der i fremtiden skal arbejdes med et samlet årligt timetal opregnet i klokketimer i stedet for et ugentligt timetal i 45-minutters-lektioner. Og jeg er sikker på, at alene denne ændring vil give lærerne langt bedre muligheder for at planlægge deres samlede undervisning og styrke samspillet mellem fagene.

Derfor er jeg også glad for, at Sproglærerforeningen gør opmærksom på sammenhængen med de nye faglige krav, som jeg har fastsat med initiativet 'Klare Mål'.

Det siger sig selv, at der kan blive tale om at gennemføre justeringer i kravene på baggrund af de ændringer, som partierne kan blive enige om at gennemføre.

Jeg håber, at det bliver muligt at finde løsninger på de mange forskellige behov, der er for at forbedre folkeskolens undervisning, og jeg forventer, at de faglige miljøer vil medvirke konstruktivt i det videre forløb. Jeg skal i alle tilfælde gøre mit til, at det bliver muligt for de engagerede sproglærere at komme til at gennemføre en moderne fremmedsprogsundervisning, der kan styrke danske elevers samlede sproglige kompetencer.

Ulla Tørnæs

undervisningsminister