Date en lærer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer B.K. (navnet slettet 12/10-18 efter ønske fra den pågældende) har været med til at starte up-meeting.dk, der er en datingside for mennesker med interesse for undervisning og pædagogik.

Hvem henvender siden sig til?

»Vores målgruppe er især lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, skolepsykologer, musikskolelærere, skole- eller børnehaveledere - kort sagt mennesker, der arbejder med undervisning, læring og pædagogik«.

Hvorfor har I startet siden?

»Jeg er selv single og har datet en del år. Jeg kan se for mit eget vedkommende og andre, jeg taler med, at man ofte søger partner inden for samme arbejdsområde. Og det kan nogle gange godt føles som at lede efter en nål i en høstak. Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at lave en niche for folk, der har med undervisning at gøre«.

Hvad er fordelen ved, at det er en niche?

»Jeg tror, at det vil være lettere at finde sin soulmate. En, som man passer sammen med intellektuelt, mentalt og følelsesmæssigt. For når man arbejder med børn og måske også selv har fået børn, så påvirker det ens livsindstilling. Derfor er det vigtigt, at det er en med et positivt menneskesyn, tolerance og få fordomme. Jeg tror generelt også, at vi måske interesserer os lidt mere for andre mennesker. Og så har vi en bred viden om samfundet og er positive over for forandringer og udvikling«.

mrm@dlf.org