»Respekt for et demokratisk menneskesyn om alles frihed, ligeværd og ansvar skal præge undervisningen på alle klassetrin«, krævede Anders Fogh Rasmussen i åbningstalen i Folketinget. Det er det vanskeligt at være uenig med statsministeren om. Og professor Bo Jacobsens store skoleundersøgelse i sin tid til »Magtudredningen« viser heldigvis, at det levende demokrati grundlæggende har det rigtig godt i folkeskolen. Elever, der oplever et godt fællesskab i klassen, hvor der er plads til at udtrykke meninger, ønsker også selv at være demokratisk aktive, når de bliver voksne, siger undersøgelsen. Der er selvfølgelig også konflikter i det gode klassefællesskab, men undersøgelsen viser, at netop fællesskabet gør, at der er plads til forskellighed i holdninger og meninger.

»Klassen er et godt grosted for tolerance, fordi 20-25 forskellige mennesker her mødes i et skæbnefællesskab og under ledelse af en eller to faste lærere, der skal have et arbejdsfællesskab til at fungere i en årrække«, forklarede Bo Jacobsen dengang til Folkeskolen. Fællesskabet giver tryghed til, at individerne kan udfolde sig forskelligt - og mulighed for at håndtere uenigheder.

I maj i år offentliggjorde seminarielektorerne Lars Søndergård, Karsten Hammer og Andreas Frehr en undersøgelse, der viser, at de fleste elever er glade for samfundsfag. De synes, det er sjovt at diskutere politik, de vil gerne stemme, når de får valgret, og de har stor tillid til det danske demokrati.

Men billedet er ikke kun et glansbillede, for undersøgelsen påpeger også, at flere af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder stort set er fraværende i elevernes erindring, og mange indvandrerelever har besvær med basale videnspørgsmål. Derfor har undervisningsministeren selvfølgelig fat i noget vigtigt, når han ønsker at fokusere generelt på forbedringer af indvandrerelevers læringsmuligheder.

Men statsministeren forsimpler problemstillingen ved at gøre det hele til værdikamp og demokrati-kanon for indvandrere samt et spørgsmål om, »hvordan vi bedst sikrer det danske samfund mod terror«.

Udfordringen er netop generel. I en multikulturel hverdag gælder det om at finde en fælles samfunds-platform. Der er brug for sammenhængskraft, som alle kan identificere sig med. Og det handler - som undervisningsministeren heldigvis har slået fast - ikke om danskhed. Det handler om demokrati. Derfor må projektet rette sig mod alle elever - uanset øjenfarve, kulturel baggrund og religiøs orientering. Det er vigtigt, at alle oplever sig som, behandles som og kan agere som borgere i Danmark. På samme vilkår. Og det kan ikke lykkes, hvis statsministeren får gjort det til et projekt for, om eller imod radikaliserede indvandrere, der har problemer med identiteten.

-th