Det må være ulideligt at være sammen 24 timer i døgnet. Det udsagn har lærerparret Per og Kirsten Elbrønd ofte hørt. De har nemlig arbejdet på den samme skole i næsten 25 år. Men det er det ikke, siger de. Og som skolen udvikler sig, har de mere og mere behov for hinanden.

'Før i tiden stoppede vi skolesnakken, når vi passerede bygrænsen på vej hjem, men det kan vi ikke længere. Nu fortsætter den hen over spisebordet', fortæller Per Elbrønd.

Deres skolesnak kan ses som en kurve, der startede højt, dengang de var nyuddannede, gik nedad og nu er gået op igen.

'I dag skal man ikke kun undervise. Man skal også være familierådgiver og lommefilosof. Og børne- og forældrekulturen har ændret sig meget. Det gør, at vi har stør-re og større behov for at få tingene vendt med hinanden', siger Kirsten Elbrønd

De to lærere oplever, at der er kommet mange nye emner til i skolehverdagen. Der er flere børneskæbner, de skal tage stilling til. Lærere har også rykket sig meget.

'Jeg var disciplinært meget mere mørk for 30 år siden. Dengang kunne man lukke døren og docere. Det kan man gudskelov ikke mere. Men det betyder, at vi er nødt til at samarbejde meget mere, og der er flere ting, man har behov for at snakke om'.

De to er sammen om alt. Haven med den tætklippede græsplæne får ofte en tur, hvor de side om side fjerner ukrudt og indretter bede og spændende små hyggehjørner. Samtidig får de talt om dagens oplevelser.

'Det betyder utroligt meget, at man har muligheden for at få vendt sine ideer og problemer. Man ved, at der er et sted, hvor man bare kan smide tingene ud, uden at man bliver betragtet som en ren idiot', siger Per Elbrønd.

Kirsten Elbrønd mener, at det har stor betydning, at man ikke skal starte ved Adam og Eva, hver gang man har noget at fortælle.

'Det er utrolig dejligt at kunne læsse af, når man kommer hjem. Og det går hurtigere, fordi vi ved, hvad den anden taler om. Man kan også tænke højt, uden at man behøver at diskutere, for vi slipper for at høre om de lette løsninger. Hvis jeg var gift med en ingeniør, ville han sikkert sige: Hvorfor gør du ikke bare sådan?'

Mødte hinanden på diskotek

Det var nu ikke bevidst, at Kirsten Elbrønd valgte at blive gift med en lærer. Havde hun tænkt på erhvervet, ville hun nok have fundet en, der tjente lidt mere, siger hun grinende og skubber til sin mand.

'Men det har nu alligevel noget med ens livssyn at gøre. Noget af det drivende i et forhold er jo, hvilken holdning man har til børn, og det betyder da helt klart noget for de signaler, man udsender'.

De to har begge gået på Haslev Seminarium, men de mødte hinanden på det lokale diskotek, Black and White, hvor Per Elbrønd arbejdede som tjener ved siden af sit job som lærer. En dag kom Kirsten forbi og blev ansat, og året efter blev de gift. Det er nu 29 år siden, men de kommer stadig på Black and White.

'Det er fordelen ved at bo i Haslev og arbejde i Køge. Vi kan tillade os at gå derned og få en enkelt øl uden at møde eleverne'.

Per Elbrønd arbejdede på Brockmand Skole, da de mødte hinanden, så da Kirsten var færdig med seminariet, var det oplagt, at hun også skulle begynde der.

'Jeg var med til skolefesterne, og så kom inspektøren hen og sagde: Du skal da også ud til os, ikke? Til samtalen, hvor jeg sad med stor gravid mave, var det eneste spørgsmål, om vi stadig kørte i den Renault 6'.

De sender hinanden et hurtigt øjekast og smiler ved tanken.

'Ja, det var andre tider dengang', siger han, 'da jeg begyndte, blev jeg bare proppet ind i en 8. klasse i dansk. Jeg havde det ikke som liniefag, men hvis man ikke fik for mange skrammer, så var man lærer. I dag bliver de nye vist rundt på skolen, inden de skriver en ansøgning'.

De hurtige beslutninger har ikke ændret sig for de to, der købte deres nuværende hus ubeset fra bilen på vej til udlandet. Det lignede lige det gamle hus, de gerne ville have. Og efter mange timers fælles arbejde er de også fuldstændig tilfredse med de terrakottafarvede vægge og den nyrensede stuk.

Der er ingen af dem, der har overvejet at skifte skole. Kirsten Elbrønd har på et tidspunkt overvejet helt at skifte til et andet erhverv. Men det blev ved tanken.

'I bund og grund tror jeg aldrig, at jeg kunne finde et arbejde, der var mere meningsfyldt', siger hun. 'Og så er det jo ikke hvem som helst, der kan sige, at de har privatchauffør hver dag'.

Bor i en anden by

Hvis de skulle vælge om i dag, ville de ikke gå efter at komme på den samme skole. Men de ville bestemt heller ikke gøre noget for at undgå det.

'Det er klart, at det kan virke, som om det optager hele vores liv, og at der aldrig sker noget nyt. Men fordelen ved at være så længe det samme sted er, at man har chance for at præge pædagogikken. Vi har haft mulighed for at sætte vores præg på skolen', siger Per Elbrønd.

De har bevidst valgt at bo i en anden by end den, skolen ligger i.

'Det er meget rart, når man går i det lokale supermarked, at slippe for, at forældrene står og kigger ned i kurven for at se, om man køber papvin eller tager den franske rødvin', siger Per Elbrønd.

Det har også betydet noget for dem, at deres børn ikke kom til at gå på den samme skole. Det mener de nemlig ikke er nogen god ide. Men selvom de har ta-get dette hensyn, er deres to sønner nok alligevel blevet præget af den megen skolesnak. Den ene af dem har søgt ind på seminariet.

Det er da heller ikke al tiden, der går med at snakke skole. Mange timer går med at spille golf, som de to mener er den ultimative prøve for et par.

'Mange par kender ikke hinanden godt nok, og så bliver de ravende uvenner. Vi har arbejdet sammen i så mange år, at vi kan kommunikere uden ord'.

Den kraftige samhørighed prøver de dog at begrænse til fritiden. De gør meget ud af at være kolleger, når de er på arbejde, og de kunne ikke forestille sig at alliere sig med hinanden for at få mærkesager igennem.

'Specielt i starten var det meget vigtigt at markere over for kolleger, at vi ikke var ægtefæller på arbejdet, så de ikke forventede, at når de havde sagt det til Per, så vidste jeg det også', siger hun, og han fortsætter:

'Det ville være nedværdigende, hvis jeg skulle forsøge at få noget igennem ved først at have allieret mig med min kone i bedste 'Robinson'-stil'.

Kirsten Elbrønd siger, at man godt kan mærke, hvis en kollega er sur på ægtefællen, men netop derfor mener hun, at det er så vigtigt, at de har stor respekt for hinanden.

'Det ville være skrækkeligt, hvis vi gik og var flove over hinanden eller skulle redde hinanden. Hvis ikke vi respekterede hinanden så meget, så ved jeg ikke. . . så var vi vel blevet skilt'.

De er enige om, at det er vigtigt, at de arbejder på en stor skole. På en lille landsbyskole med otte lærere ville alting blive for indspist. Lærerkollegiet skal have en vis størrelse for at rumme par.

'Det er muligt, vi snakker meget sammen, og at det ikke altid er let for dem, vi omgås. Men vi er endnu ikke blevet trætte af hinanden, og vi er heller ikke løbet tør for emner'.-

Det er meget rart, når man går i det lokale supermarked, at slippe for, at forældrene står og kigger ned i kurven for at se, om man køber papvin eller tager den franske rødvinMan ved, at der er et sted, hvor man bare kan smide tingene ud, uden at man bliver betragtet som en ren idiot