Jeg har et spørgsmål til Bertel Haarder. Hvorfor vælger du at erstatte den mundtlige prøve med en skriftlig prøve i tysk efter folkeskolens 9. klasse?

Jeg er fuld af forbløffelse, forundring og en del vrede. Efter 20 års undervisning i skolens ældste klasser i tysk og efter mange afgangsprøver som både eksaminator og censor i tysk finder jeg den nuværende mundtlige prøve i tysk yderst fortræffelig og relevant til at afdække det standpunkt, som elever har opnået efter tre års undervisning i faget. Langt de fleste er i stand til på tysk at redegøre for et oplæg, føre en samtale og bringe sig selv og egne meninger i spil ved den afsluttende afgangsprøve. Dette på et tysk, der vidner om, at sproget er blevet brugbart og levende for eleven. Mange er også i stand til at tale med grammatisk sikkerhed og korrekthed i forhold til målene.

Det, synes jeg, er et yderst acceptabelt resultat.

Derfor ryster det mig i min grundvold, at dette ikke længere skal være muligt at være vidne til i den danske folkeskole.

Jeg er rystet over, at ingen har redegjort for ændringerne og begrundet disse.

Jeg er rystet over, at ingen i ministeriet kan kunnet give dig et indblik i, at vi faktisk er rigtig mange tysklærere i Danmark, der mener, at de nuværende prøveformer er fantastiske og måler det, som sprog skal bruges til: kommunikation mellem mennesker - levende mundtlig kommunikation.

Det må du, der er rundet af højskoletanker og Grundtvig, da også mene. At det levende ord mellem mennesker er det største, vi kan give videre til vores børn.

Nu må jeg se mig selv og mange andre tysklærere stå ved en korsvej, hvor vi kun kan fortsætte ad én vej - nemlig en vej, der peger tilbage og bagud.

Kan det være meningen?

Forkortet af redaktionen