Problemerne hober sig op. Hvor skal tiden til arbejdet med planerne tages fra? Hvilken status får elevplanens tekster? Hvem har ansvaret? Plus en masse andre spørgsmål, der står i kø.

Elevplanen skal »indeholde oplysning om den besluttede opfølgning ...« står der for eksempel i udkastet til bekendtgørelse. Besluttet af hvem? Med hvilken kompetence og med hvilke konsekvenser?

Tag nu Carsten i 4. klasse. Det er ikke hans rigtige navn, men hans problemer er højst virkelige, og det bliver lærernes også. Trods periodevis specialundervisning viser de pædagogiske test, at Carsten stadig ikke gør fremskidt i dansk, og at der nu også er problemer i matematik.

Lærerne kan referere Carstens testscore i elevplanen, men det giver ingen mening uden en uddybende forklaring. Carstens lærere ved, at han ikke har problemer med evnerne, og det bekræfter skolepsykologen, som konkluderer, at han er »normalbegavet, men med store specifikke vanskeligheder«. Carsten har problemer med »den auditive hukommelse, er let afledelig og motorisk urolig«. Talepædagogens undersøgelse viser, at Carsten har problemer med »lydskelneevne« og »med at forbinde lyd og form«. Men sådan kan lærerne selvfølgelig ikke beskrive det i elevplanen. Det skal forklares. Grundigt og nænsomt - i hverdagssprog, så de kan komme i dialog med forældrene. Og det tager tid.

Carsten kan helt sikkert hjælpes med specialundervisning i form af eneundervisning. Men her stopper problemerne langtfra. For skolepsykologen vurderer, at Carsten har brug for seks-otte timers hjælp om ugen. Men kommunens politik er, at uanset hvad en elevs vanskelighed er, så må man maksimalt give fem timers ugentlig opfølgning. Med andre ord: Hjælp til elever prioriteres ikke ud fra en psykologisk og pædagogisk faglig begrundelse, men efter hensyntagen til kommunens økonomi. Så den besluttede opfølgning bliver i elevplanen til »en periode med fem timers ugentlig eneundervisning«.

Nej, det gør den ikke! For kommunen har også bestemt, at bevillinger til den slags aktiviteter fordeles forholdsmæssigt til skolerne efter elevtal, og der er andre børn, der også har problemer, så skolens leder har allerede brugt de fleste penge.

Så i Carstens elevplan kommer der til at stå, at den besluttede opfølgning er »tre ugentlige enetimer fra næste skoleårs begyndelse«.

Altså: Hvis det havde været en patientplan, kunne lægen have skrevet: Diagnose: akut blindtarmsbetændelse. Besluttet opfølgning: en halv operation om tre måneder!

Hvad skal Carstens lærere skrive i elevplanen? Skal de fortælle hans forældre, at det burde være seks-otte timer? Og at der ikke er overensstemmelse mellem elevplan og PPR's anbefaling?

Hvem har ansvaret, når Carsten stadig har det elendigt og ikke udvikler sig tilfredsstillende? Og hvem får skyldent for den besluttede, men dybt uansvarlige opfølgning?

-th