OECD har udgivet et såkaldt »review« om den danske folkeskoles kvaliteter og ikke mindst dens mangler. Et område, der fremhæves som et problem, er den tilsyneladende manglende evalueringskultur i folkeskolen. Man anbefaler faktisk i rapporten, at: »Ministeren, sammen med kommunerne og Danmarks Lærerforening, iværksætter et udviklingsprojekt for at oprette en dansk model for evaluering af skolegang«.

Et sådant arbejde indgår vi gerne i.

Det fastslog allerede kongressen 2003 i en resolution, hvor vi efterlyste fortsat udvikling af anvendelige evalueringsredskaber med fokus på hele den danske folkeskoles opgave. Formanden gav i sin mundtlige beretning direkte ministeren et tilbud om at indgå i udviklingen af sådanne redskaber, og vi har nu atter gentaget det i rapporten »Gør en god skole bedre«.

Derfor tager vi med glæde mod ministerens tilbud om at indgå i en fokusgruppe omkring udviklingen af forbedrede evalueringsredskaber. Men der er en lille rød lampe, der lyser, for der er åbenbart en opfattelse af, at en forbedret evalueringskultur nødvendigvis må indeholde flere nationale prøver og test. Vores modstand mod at bevæge os ud ad den vej er blevet udlagt som beton, angst for sammenligninger, manglende åbenhed.

Men tillad mig at minde om, at vi ikke er de eneste, der nærer betænkeligheder.

Rapporten »Fremtidens uddannelser, den ny faglighed og dens forudsætninger«, skrevet af forskerne Henrik Busch, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Sebastian Horst og udgivet af Undervisningsministeriet i år, påpeger: »Prøver er stærkt styrende for praktiseringen af undervisningen i et fag. Risikoen er, at undervisningens formål i realiteten bliver at sætte eleverne i stand til at klare sig godt i prøven i stedet for at leve op til velbegrundede undervisningsmål« og videre »en udbredt anvendelse af nationale standardiserede test forudsætter opbygningen af et nationalt testprogram. Udvikling af pålidelige og dækkende test i et sådant testprogram vil være overordentlig resursekrævende og kan i økonomisk omfang sammenlignes med den aktuelle satsning på indkøb af computere til elever i folkeskolen. Hvis der ikke foretages den fornødne investering, vil disse test levere ikke blot ubrugelige, men direkte fejlvisende målinger«.

Så derfor, kære undervisningsminister, er vi nervøse, ikke på lærernes vegne, men på elevernes og dermed den danske folkeskoles. Hvis vi skal sikre, at »alle kommer med på vognen«, så må folkeskolen med alle dens værdier og hele dens indhold være trækkraften. Men vi indgår som sagt gerne i arbejdet med at udvikle redskaber, der endnu tydeligere viser, hvordan turen forløber undervejs mod målet. Også med »gode, fagligt funderede bud«.

Ole Holdgaard er formand for DLFs pædagogiske udvalg