Ministerens lovforslag lagde op til fire liniefag på 0,6 årsværk. Almene pædagogiske fag på 0,6. Livsoplysning/kristendom på 0,2. Praktik på 0,6 og retorik på 0,05 og skolen i samfundet på 0,15.

Socialistisk Folkepartis (SF) udgangspunkt har i overensstemmelse med flertallet i Seminarierådet været fire liniefag på 0,5. Mere pædagogik gerne som efter den hidtidige uddannelse på 0,9, og resten som ministerens. Vores begrundelse for at vælge de fire fag har været ønsket om at sikre, at det rent faktisk var muligt at stille som et krav, at lærere kun skal undervise i deres liniefag. Et krav, som vil være umuligt at opfylde ved at nøjes med tre fag. Et problem, der især ville vise sig på de små skoler i landdistrikterne. (For at imødegå dette argument pegede højrefløjen på, at lærerne kunne cykle rundt mellem flere skoler). Et krav fra vores side har også været forbedret efteruddannelse af de nuværende lærere.

Højre side i salen ønskede tre liniefag, mere praktik samt pædagogik svarende til højst ministerens forslag, helst mindre. Samtidig indeholdt deres 'faglighedskrav' ikke sammenhæng med de pædagogiske fag.

Forhandlingerne begyndte for alvor, da Venstre opgav sit ultimative krav om tre liniefag på højt niveau. Og da undervisningsministeren herved fik et komfortabelt flertal bag sig, var det op ad bakke for SF at forhandle, så vi fik sikret mere pædagogik. Og det lykkedes efter min bedste overbevisning.

Den nye læreruddannelse indeholder følgende:

0,7 til dansk/matematik. (Vi har fået sikret, at studerende får mulighed for at vælge begge fag) tre liniefag på 0,55. 0,15 til en stor opgave, der sammenknytter fag og pædagogik, 0,7 til pædagogik, 0,6 til praktik, kristendom/livsoplysning på 0,2, i de medfølgende beskrivelser af det fremtidige indhold af læreruddannelsen er det præciseret, hvorledes fag og pædagogik hænger sammen. Den store opgave må tilsvarende anses for at være en gevinst. Der er her lagt op til et fagligt-pædagogisk arbejde, der tager sit udgangspunkt i og udarbejdes i tilknytning til et liniefag, men med det pædagogiske som en afgørende faktor i behandlingen af det selvvalgte emne. For at sikre dette har vi i det videre forløb med bekendtgørelsesarbejde lagt op til, at såvel den pædagogiske og den fagfaglige lærer skal være vejleder på denne opgave.

Spørgsmålet om efter og videreuddannelse af de nuværende lærere har også været et vigtigt punkt for SF, dette spørgsmål skal der derfor arbejdes videre med. Men vi stopper ikke her. SF mener, at læreruddannelsen skal ækvivalere bacheloruddannelsen, så uddannelsen giver adgang til eksempelvis cand.pæd.-uddannelsen efter et par år i folkeskolen. Vores mål er, at de fremtidige seminarielærere skal være uddannede folkeskolelærere.

Kort sagt, man kan kritisere den ny læreruddannelse - og det skal ske, men for mig er det vigtigt, at der samtidig lægges vægt på, at de pædagogiske fag ikke er tænkt nedprioriteret fra alle forligspartier. SF's beslutning om at støtte forliget skal ses i denne sammenhæng. I det fremtidige arbejde med udmøntningen af uddannelsen vil vi derfor holde fast i de tilsagn, vi har fået om de pædagogiske fags betydning.

Mennesker, der kender til skolens hverdag, ved, at et forsvarligt pædagogisk fundament er helt afgørende for en lærer. Det har SF søgt at få ind i loven - nu handler det om den konkrete udformning af uddannelsens indhold, og i det arbejde vil vi holde fast på de landvindinger, vi har fået.

Anne Baastrup

medlem af folketinget for SF, og uddannelsesordfører