Debat

Vi vil ikke - og vi er enige

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds delegeretmøde i Sønderjylland bestod sammenholdet organisationerne imellem sin prøve.

På trods af blandt andet Forbundet for Pædagoger og Klubfolks centrale udmeldinger vedrørende brug af decentral løn er der ingen tvivl blandt 'gulvfolket'.

Vi vil have den decentrale løn afviklet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Delegeretforsamlingen vedtog i enighed, at 'den decentrale løn ikke kan leve op til forventningerne om øget kvalitet på det offentlige arbejdsmarked. Den bør derfor afvikles ved Overenskomst 97.

Man højner ikke kvaliteten på det offentlige område ved at tildele ganske få medarbejdere decentrale lønmidler. Forbedrede arbejdsvilkår og forbedrede efter- og videreuddannelsesmuligheder er derimod en sikker vej til kvalitetsforbedringer'.

Det er muligt, der er centralt placerede folk, der 'slingrer', men vi derude kan ikke bruge den decentrale løn og kan ikke se, at den har nogen berettigelse.

Per Sand Pedersen

amtskredsformand, Sønderjylland