Lad os for tydelighedens skyld tage udgangspunkt i faget matematik. Hvad det vil sige, at matematik i folkeskolen ifølge sit formål er et kreativt fag, lader sig belyse ved inddragelse af den grumme skæbne, der eksempelvis for år tilbage overgik logaritmerne, de trigonometriske funktioner med mere. Var det et udslag af fordums tiders rablende stivsindethed, at logaritmerne fik plads i undervisningen af nogle af folkeskolens ældste elever? Allerede dengang længe før de elektroniske genvejshjælpemidlers ødelæggende indtog i folkeskolen hørtes trivialitetens indvendinger om, at logaritmer ingen praktisk betydning havde for 'almindelige' mennesker, det vil sige mennesker, der ikke som de ualmindelige fortsatte i videregående boglige uddannelser. Alligevel så nogen det som en, i forhold til vore dage, videregående form for kreativitet, at folkeskoleelever fik kendskab til en i matematisk forstand tillempet indføring i dette og lignende geniale områder af matematikken. For i modsætning til i dag var kreativitet ikke en roden rundt i et fagligt forudsætningsløst tomrum. Kreativitet havde som forudsætning, at noget fagligt udfordrende skulle tilegnes. Modsat nu, hvor kreativiteten i Undervisningsministeriets formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder består i at lade sig nøje med at 'opbygge matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger'. Det nederdrægtige ved logaritmer er jo nemlig, at de skiller og synliggør forskelle, hvor skolen i dag tilstræber ensgørelse. Og derfor er man nødt til at udelukke bogligt velbegavede fra en indsigt i noget, der ikke er umiddelbart tilgængeligt for alle. I stedet for kan man kokettere med noget romantisk vrøvl om at lade eleverne bygge matematikken op på egne forudsætninger.

Vagn Madsen

viceskoleinspektør, Brønderslev