På spot-siderne kan læseren i denne uge fornøje sig med en notits om Storbritanniens tidligere premierminister Margaret Thatchers frisørbesøg. Og om hvordan hun i sin tid udviklede politikken på undervisningsområdet. Det er en artig historie, som kan give uddannelsesforskere noget at spekulere over.

Margaret Thatchers undervisningsminister fortæller til The Times, at den skolereform, som jernladyens eftersnakkere lige siden har forsøgt at efterligne, blev skabt i skyer af hårlak hos frisøren. Men når man i sidste uge kunne opleve, hvordan de hjemlige politiske vinde blæste på delegeretmødet i Kommunernes Landsforening, virker den britiske frisør-politik såmænd ikke specielt foruroligende. Heller ikke Kommunernes Landsforenings politikudvikling er overvældende belastet af analyse og fremsynethed.

Man bliver temmelig træt af at læse referaterne. Af for store ord, for få tanker og for små tal. Som Torben Weinreich fra lærerhøjskolen udtrykte det her i bladet i sidste uge, da han kommenterede de mange penge, der skal til for at realisere folkeskoleloven: Hvis loven havde været en bro, var den aldrig blevet bygget, for der følger ingen bevillinger med.

Formanden for Kommunernes Landsforening mener det sikkert, når han taler om kvalitet i folkeskolen. Og undervisnings-, finans- og forskningsministrene med for den sags skyld. Men de mener også hele tiden, at andre skal betale. Hele vejen rundt. Og alle mener, at lærerne skal kunne klare det hele.

Ja, i fredags kunne man forstå på kommunale delegerede, at fremtidens politik er, at folkeskolens lærere skal klare endnu mere - med kortere forberedelse.

- Lærerne skal ikke forberede sig en hel time til en times undervisning, lød det.

Enten véd politikerne ikke selv, hvad de taler om. Det vil være foruroligende for demokratiet og det kommunale selvstyre. Eller også véd de, hvad de taler om. Og så står det slemt til for både demokratiet og den fælles folkeskole. Lærerne har ikke en fuld time til forberedelse; politikerne burde vide, at F-faktoren indeholder andet end forberedelse. Det står sort på hvidt i den arbejdstidsaftale, som de selv har part i.

Den populistiske hensigt er åbenbart at gøre det muligt at stjæle forberedelsestid fra nogle af skolens fag, og man ser tilsyneladende helt bort fra, at en sådan politik vil få alvorlige følger:

* Lærernes forhandlere underskriver ikke nogen overenskomst i 1997. Blandt andet af den simple grund, at det, som - i teknokrat-sproget - kaldes 'differentieret forberedelse' vil smadre enhver mulighed for at planlægge skolens undervisning.

* Ingen vil selvfølgelig undervise i pædagogisk krævende fag som sløjd- og idræt, hvis forberedelsen skæres ned.

* Og i næste omgang vil det blive meget vanskeligt at få nogen til at vælge sådanne lavstatusfag på seminariet.

Politikerne taler om læring og undervisning, som var det en vare. De taler om skolen, som var den en butik. Og de forventer personlig betjening som hos frisøren. De burde vide, at de ikke kan forvente specialbutiks-kvalitet og stormagasin-udbud til Aldi-priser.

Og de burde vide, at den valgte politik er den bedste måde at påvirke skolens kvalitet på. I den forkerte retning. Måske endda lige så effektivt som Margaret Thatchers politik.

-th

Læs også side 24

Man bliver træt.

Af for store ord, for få

tanker og for små tal