Bogen henvender sig bredt til alle, der arbejder med praktik i professionsuddannelserne - både vejlederne på arbejdspladsen og underviserne i de mellemlange videregående uddannelser. Formålet er, som forfatterne skriver, at "bidrage til en eftertænksom diskussion af en række centrale problemstillinger" i de såkaldte vekseluddannelser, blandt andet med udgangspunkt i at arbejdets karakter primært tilegnes i praktikken.

Professionalisering, forholdet mellem teori og praksis samt skriftlighed i uddannelserne tages under behandling. I bogen konstrueres en optik, en model, der viser, hvordan det professionelle arbejde kan bestemmes i dimensionerne vidensarbejde, menneskearbejde og lønarbejde. Praktikkens læringsrum kan kvalificeres gennem anvendelse af dimensionerne som en analyseramme. 

Den gamle traver teori-praksis-relationen bliver taget under tiltrængt fornyet behandling. Synspunktet er, at man ikke behøver at give den ene videns- eller læringsform forrang. Dette følges op med udfoldelse af begrebet praksislæring og ved til sidst i bogen at give kravet om den øgede skriftlighed i uddannelserne et kritisk eftersyn. Her er en vigtig pointe, at man er nødt til at sprænge de traditionelle skriftlige genrer i uddannelserne, så de studerendes sanselige erfaringer med arbejdet kan få plads.

Bogen bidrager til at udvikle samtalen om læreruddannelsens kvalitet i praktikken. En dialog, der skal føres med udgangspunkt i en respektfuld arbejdsdeling mellem uddannelsessted og praktiksted. Bogen vil med fordel kunne læses af alle, der arbejder med at udvikle praktikken i uddannelserne og i forbindelse med efter- og videreuddannelse, herunder på praktiklæreruddannelsen.