Vejledning om sikkerhed på skolen

Gode råd og lovtekst om indretning af lokaler udkommer i bogform

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den rigtige indretning af IT-lokalet, gode tekniske installationer til natur/teknik-lokalet og en påmindelse om, hvem der har ansvaret for sikkerheden på skolen, er blot nogle af mange elementer i den branchevejledning om risikomomenter i skolens lokaler, der udkommer efter sommerferien.

Branchevejledningen bliver meget mere omfattende end den tidligere vejledning om risikomomenter. Den nye vejledning bliver på omkring 140 sider og indeholder også et afsnit med annoncer. Det har været nødvendigt for at skaffe penge nok til at udgive den store vejledning.

Annoncerne bliver samlet i et afsnit bag i bogen, og de vil være fra firmaer, der er specialister i sikkerhed, byggeri, indeklima, sælger inventar til lokalerne eller på anden måde er relevante i forhold til sikkerheden og indretningen af skolen.

Når skolen bygger om eller renoverer et lokale, vil der være brug for vejledningen, der beskriver alle faglokaler, det udendørs undervisningsområde, praktisk-musiske værksteder og IT-lokaler. Gode eksempler, regelsæt og lovgivning samt oplæg til diskussion om ansvar og risikovurdering er indeholdt i vejledningen.

hela