Samarbejde med andre lande er positivt. Også på organisationsplan. Det afgørende er, at man er bevidst om, hvor man kan lære af andre, og hvor ens eget uddannelsessystem har den bedste kvalitet'.

Næstformand i Danmarks lærerforening Stig Andersen har intet imod, at undervisningsministrene i EU har et udbygget samarbejde, men han synes, at der en gang imellem mangler kritisk sans.

'Der er en tendens til, at politikere ligger under for det, der kommer udefra. Diskussionen om en opdeling af skolen er et eksempel på, hvor der mangler kritik. Vores enhedsskole er unik og noget, som kolleger i mange lande misunder os. Alligevel er der nu nogen, der begynder at tale om en opdeling. Det er overraskende'.

DLF's hovedstyrelse var i marts i Bruxelles og Paris for at møde nøglemedarbejdere i EU og OECD og for blandt andet at studere EU-systemets indflydelse på det danske uddannelses- og arbejdsmarkedsområde. Efter besøget er det Stig Andersens klare indtryk, at det ikke naturnødvendigt er sådan, at samarbejde rykker det danske uddannelsessystem bort fra de værdier, som det er specielt vigtigt at fastholde i en dansk sammenhæng.

'I EU-systemet er der forståelse for de begrænsninger, som sammenligninger mellem landene er underlagt. Embedsmændene ved godt, at der er fuld subsidiaritet på uddannelsesområdet. Det tror jeg også, politikerne er klar over'.

Forankring svækket

Medlem af DLF's hovedstyrelse, Peter Hess-Nielsen, er mere skeptisk.

'Uddannelsessektorens nationale forankring er ved at blive svækket, selvom politikerne udmærket ved, at det er en omgåelse af det harmoniseringsforbud på uddannelsesområdet, som har været indskrevet i alle de EU-traktater, danskerne har godkendt ved folkeafstemninger siden 1972. Når man i EU bliver enige om, at landene i løbet af to-tre år skal bruge flere kræfter på IT, så siger Poul Nyrup Rasmussen i sin nytårstale, at Danmark skal være et foregangsland på IT-området. Det samme siger man i alle de andre lande. Det er ejendommeligt. Man kan ikke formelt sætte en finger på noget, men tingene foregår så hurtigt, at der ikke opnås en folkelig accept i de enkelte lande'.

Uddannelserne er på vej mod ensliggørelse, og målet er at gøre EU konkurrencedygtig over for USA og Japan, mener Peter Hess.

'Uddannelsessektoren indgår mere og mere som en del af arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken, og man glemmer, at den har værdi i sig selv og for det enkelte menneskes kulturelle og politiske dannelse. Man nivellerer, og variationen forsvinder. Det havde været forfriskende, hvis man for eksempel i Danmark havde besluttet sig for at gøre en ekstra indsats for at få restgruppen med i samfundet i stedet for at satse på e-learning, sådan som alle andre også gør', siger han.

Vil ikke rette ind

Hovedstyrelsesmedlem Vibeke Lynge siger det kort:

'Drejer det sig om idéudveksling, så er det okay, men jeg er modstander af øget samarbejde, hvis det betyder, at vi skal rette ind. Vi kan ikke have, at den danske folkeskole skal forsvinde til fordel for en model, som vi får fra Holland eller Frankrig. Men jeg vil gerne tilføje, at hovedstyrelsens tur til Bruxelles var positiv på den måde, at de mennesker, vi mødte i EU, ikke havde en meget anderledes holdning til måden at drive skoler på, end vi har'.

Hovedstyrelsesmedlem Henrik Billehøj ser gerne, at man i EU-regi samarbejder om at sammenligne uddannelsessystemer, og han vil gerne have samarbejdet udvidet til at omfatte måling af effektivitet.

'Det er nærmest et fyord, men jeg tror ikke, at alle skoleformer er lige effektive, og jeg har det spinkle håb, at det skandinaviske system vil vise sig at være mere effektivt end de fleste andre. I det hele taget tror jeg ikke, man behøver at frygte, at sammenligninger behøver at være vores system uvenligt stemt. Men det handler selvfølgelig om, at man skal sammenligne det rigtige. Som det er nu, er der en tendens til, at det er regnedrengenes tankegang, der styrer. Det må vi væk fra', siger han.

Ord og organisationer

EU: Den Europæiske Union blev oprettet som en kul- og stålunion mellem seks lande i 1952. Fem år senere underskrives Rom-traktaten. Danmark bliver medlem i 1973. Med Maastricht-traktaten, der trådte i kraft i 1994, blev EF til EU. Unionen har i dag 15 medlemslande.

ILO: International Labour Organization (Den Internationale Arbejderorganisation).

OECD: Organization for Economic Cooperation and Developement (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling). Læs artiklen om DLF's studiebesøg i OECD i Folkeskolen nummer 12.

Subsidiaritet (EU's nærhedsprincip): Betyder, at EU kun må fastlægge fælles normer på områder, hvor det kan godtgøres, at de vedtagne mål bedre kan opfyldes på fællesskabsplan end på nationalt plan. I Amsterdam-traktatens paragraf 149 bliver det slået fast, at uddannelse er et område for subsidiaritet, hvilket vil sige, at medlemslandene er fuldt ansvarlige for indhold og struktur.