Pris for skolehistorie

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tidligere professor ved Danmarks Lærerhøjskole Vagn Skovgaard-Petersen har fået Joakim Larsen Prisen af Selskabet for Dansk Skolehistorie. Prisen bliver givet som en hyldest for en skolehistorisk pionerindsats, der forbinder fortid med nutid. Selskabets kasserer, overlærer Lejf Degnbol, overrakte prisen på Vagn Skovgaard-Petersens 70-års-fødselsdag. Han fremhævede den indsats, Vagn Skovgaard-Petersen har ydet for skolehistorien gennem Institut for Dansk Skolehistorie, Selskabet for Dansk Skolehistorie og Dansk Skolemuseum. Ydermere har han været initiativtager til oprettelsen af Dansk Skolemuseum. Ud over at være en hyldest skal Joakim Larsen Prisen også styrke studiet af skolens og uddannelsernes historie, og derfor var prisen også ment som en tilskyndelse til at yde endnu en lille indsats i skolehistoriens tjeneste, da Vagn Skovgaard-Petersen stadig er en aktiv skolehistoriker.