Iden canadiske provins Ontario skal 120.000 lærere nu ikke kun teste eleverne. De skal selv til eksamen hvert femte år. Og hvis de ikke består, kan de risikere at miste retten til at undervise.

Dét, der vel mest begyndte som en fiks idé hos den konservative premierminister Mike Harris - 'hvorfor ikke teste de lærere, der skal teste eleverne' - er nu ved at blive ført ud i livet af provinsens undervisningsminister Janet Ecker. Så de i forvejen hårdt prøvede lærere, der har måttet klamre sig til tavlerne siden 1995 for at stå imod de utallige reformer, der har stormet igennem hele skolesystemet, må atter kridte skoene.

'Vi kan kun betragte sådanne lærertest som en mistillid til vor profession. Og i værste fald kan resultatet blive det modsatte af, hvad regeringen ønsker, nemlig dårligere uddannede lærere', siger formand for lærernes organisation OTF/FEO,Roger Régimbal.

Da den konservative regering trådte til i 1995, var det med sloganet 'kvalitetsundervisning' over hele linien. Og selv om ordet kvalitet ikke ligefrem hører til i den mest hårdtslående afdeling, så viste det sig hurtigt, at det var ment som andet end et oppustet slagord. I flæng kan nævnes nogle af de store efterfølgende kæberystere i skolesystemet - blandt andet en tilbagevenden til en back to basics-undervisning, test på alle klassetrin, halvering af de lokale skolenævn og en fratagelse af deres økonomi og dermed decentrale kompetence, en såkaldt adfærdskode på alle skoler, hvor begrebet 'respekt' er forsøgt nylanceret. Og også den amerikanske præsident Bush' yndlingsord, 'accountability', er blevet tilsat Ontarios skolesystem. Det kan lidt løst oversættes til, at undervisning skal gøres mere målbar, og at skoleansatte, lærere og inspektører, dermed kan - og skal - gøres ansvarlige for resultaterne. Det er i den forbindelse, at det såkaldte lærertestprogram skal ses. For selv om undervisningsminister Janet Ecker forsikrer, at Ontario har mange 'fremragende og pligttro lærere', så er 'vi nødt til at være sikre på, at al læreruddannelse er så konsistent, effektiv og krævende, som den er nødt til at være', siger hun:

'Forældre, elever og skatteydere er nødt til at finde ud af, om lærerne er opdaterede og gør deres arbejde bedst muligt. Lærertestprogrammet er et svar på de bekymringer, som vi hører. Det støtter indgangen til professionen for nye lærere såvel som de etablerede lærere. Det sætter nye standarder og nye forventninger. Og det holder en fair og fornuftig balance mellem målingen af viden og evnen til at undervise i et klasselokale'.

Ud i licitation

Der er allerede indført en sprogtest for alle lærere, der er uddannet på et andet sprog end engelsk og fransk.

Opgaverne er nu lagt ud i licitation, og det vil højst sandsynligt blive sidst i juni, at regeringen beslutter, hvilke personer eller firmaer der vinder opgaverne med at teste lærerne. Medierådgiver i Ontarios undervisningsministerium, Tania Cholakov, afviser dog, at det kan give anledning til bekymring, at opgaven kan havne hos tre forskellige instanser:

'Der er tale om tre vidt forskellige elementer, og de vil alle blive indarbejdet fra regeringens side', siger hun og understreger det budskab, som Janet Ecker også har været ude med: 'Vi stiller ikke spørgsmål ved, at de enkelte skolenævn hyrer de lærere, som de mener er kvalificerede. Vi har blot ønsket et system, hvor vi standardiserer lærerkvalifikationerne for hele provinsen. Det har vi ikke haft. Det får vi nu', siger Tania Cholakov og tilføjer, at regeringen er meget stolt af sin nye idé med lærertest.

Men idéen er ikke ny. Nogle amerikanske stater har tidligere forsøgt sig - blandt andre Arkansas, Texas og Massachusetts - men er gået bort fra det igen, fordi det gav anledning til for mange stridigheder, og lærerne bestod stort set alle, skriver magasinet 'Maclean's' - Canadas svar på bladet 'Time'. Derfor har man i stedet i langt hovedparten af staterne lagt vægten på selve indgangen til faget - nemlig eksamen til læreruddannelsen.

Formanden for lærerne i Ontario, Roger Régimbal, erkender, at der ikke har været en standardiseret form for uddannelse af lærerne for hele provinsen hidtil, så regeringens ønske på det område er fint nok. Lærerne vil også gerne være ansvarlige og accepterer, at resultaterne af deres undervisning er til at gennemskue, siger han. Problemet er bare, at hvis lærerne ikke får noget den anden vej - respekt og reel udvikling af deres fag - så bliver der tale om en tom øvelse:

'Hvis jeg skal holdes ansvarlig for mit arbejde, så vil jeg også have noget ud af det - en følelse af, at jeg vokser i min profession og ikke stagnerer. Vi har fra starten sagt, at vi godt forstår, at offentligheden vil have beviser på, at de får noget for deres investeringer i undervisningssystemet, men vi spørger os selv, om den model, man har valgt med lærertestningen, er den rigtige', siger han.-Dorthe Plechinger er freelancejournalist

Tre testelementer

Regeringen arbejder med tre elementer i lærertestprogrammet:

¡ en såkaldt re-eksamen hvert femte år, hvor lærerne skal bevise, at de stadig kan deres kram. Eksamen skal blandt andet bestå af en skriftlig eksamen og beviser for, at læreren har gennemført en række efteruddannelseskurser - i øjeblikket forhandles der om 100 timer over de fem år. Der skal også udvikles en 'proces til at beslutte, om lærere, som ikke består, skal have frataget deres eksamensbevis', hedder det fra regeringens side.

¡ En såkaldt kvalifikationstest, som alle nye lærere skal igennem for at undervise på Ontarios skoler for at sikre, at de kender for eksempel undervisningsplanerne, og at der gælder de samme krav for alle lærere i hele provinsen.

¡ Der skal udvikles en slags test til at vurdere, hvordan læreren klarer sig i selve undervisningssituationen. Her overvejer regeringen, hvordan forældrenes vurdering kan blive inddraget.