Sådan lød en overskrift i Folkeskolen nummer 21. Det kunne nok få en til at spærre øjnene op og læse artiklen, men det var vel også meningen?

Artiklen var vist resultatet af et interview med Viviane Reding, EU's kommissær for uddannelse.

Overskriften tog formentlig næring i en udtalelse af Viviane Reding: 'Vi skal overtale lærerne til at være med. De skal forstå, at computerne ikke bider, men tværtimod er en hjælp i undervisningen. Det er en delikat politisk opgave, for vi kan skabe og beslutte alt det, vi vil, men hvis lærerne ikke er med på ideerne, så hjælper det intet'.

Det sidste er rigtigt, men jeg kender ingen lærere, som tror, at computerne bider. Det dybe problem er imidlertid påstanden i midten: 'Computerne er en hjælp i undervisningen'.

Det er en politisk påstand - et ønske eller håb - som er gentaget så ofte, gennem så mange år og af så mange, at det fremstår som en fastslået kendsgerning.

Men det er det ikke. Jeg har beskæftiget mig med IT i undervisningen i 20 år, og jeg kan ikke skrive under på påstanden.

Her i landet har vi da heller ikke computere i skolerne, fordi de skal være til hjælp i undervisningen. Vi har dem, fordi eleverne skal lære om IT og bruge IT i de enkelte fag på en sådan måde, at formålet for både 'datalære' og faget opfyldes.

Hovedbegrundelsen er med andre ord indholdsmæssig. Fænomenet har et altmodisch navn: Edb-integration - og det er jo noget ganske andet end hjælp i undervisningen.

Matematiklærere kan prøve at gennemtænke påstanden: Computerne er en hjælp i matematikundervisningen.

Der findes en del programmer, som enten er fremstillet til brug i matematikundervisning, eller som kan anvendes i den.

Nogle af dem er så enkle, at de fleste elever uden videre kan finde ud af at anvende dem. Til gengæld er de normalt uinteressante, fordi de er til træning af færdigheder, der ikke længere er så nyttige, som de har været, for eksempel talfærdighed. Det kan ikke helt undværes, men det er nu langt vigtigere at vide, hvornår der skal divideres, end at kunne gøre det i hovedet eller på papir.

Man kan da ikke bruge et regneark uden at kunne regne! Nej, men her betyder 'at kunne regne' netop at vide, hvilke operationer der skal gøres med tallene - ikke at kunne udføre dem. Det gør computeren!

Og når jeg nu er ved regneark. Det er heller ikke et redskab, som er til hjælp i matematikundervisningen.

Dels skal man jo lære at bruge det, dels er der ikke megen matematikundervisning, hvor det har en fornuftig rolle at spille.

Forleden regnede jeg årets prøveopgaver i et regneark, og igen kunne jeg konstatere, at det var spild af tid. Det ville have været enklere med papir, blyant og lommeregner. Hvis der er elever, der har valgt regnearket som redskab, så er de blevet snydt!

Jeg har set mange materialer, hvor et eller andet regneark gennemgås fra a til z - eller i hvert fald til p.

Men sådan en gennemgang er meningsløs, medmindre eleverne skal bruge færdighederne lige nu og her. Regnearket er ikke 'pensum' i matematik, om end kendskab til dets muligheder gerne skulle falde ud af edb-integrationen.

Der er andre programmæssige muligheder i forhold til matematikundervisning, og i den vejledende læseplan nævnes: Simulering af eksperimenter ved hjælp af datamaskine - i forbindelse med sandsynlighedsregning. Og det er muligt - men er efter min opfattelse nærmest en pædagogisk katastrofe - medmindre eleverne selv programmerer modellerne.

Programmer som 'LOGO' - og dets varianter - er slet ikke slået an i danske skoler. Muligvis fordi de ikke passer ind i læseplanerne, muligvis fordi de er for faglige, hvis man ikke er linieuddannet - muligvis blot fordi de kræver alt, alt for megen forberedelse, hvis læreren skal være nogenlunde hjemme i mulighederne. Og forberedelsestid er jo ikke noget, 'man' i dag mener, at lærere har brug for.

Hjælp i undervisningen? Nej, der er tale om et delvist nyt indhold og om nogle nye muligheder, som også smitter af på undervisningens organisering. Computeren kan gøre nogle ting sjovere for nogle børn. Den kan også give anledning til, at nogle børn kan komme endnu længere ned i den faglige substans.

Men den giver ikke anledning til, at tingene læres lettere eller på kortere tid. Og implicit er det den forestilling, Viviane Reding er eksponent for, når hun udtaler sig, som hun gør.

Og jeg tør godt tilføje, at uanset besværgelser, ny økonomi, e-learning og klare mål ligger redningen heller ikke på nettet.

Alligevel vil jeg ikke tøve med at anbefale enhver lærer at se nærmere på www.netelev.dk, hvor nogle kollegaer vil forsøge at videreføre en mulighed for samarbejdsprojekter på dansk, efter at støtten til den dansksprogede afdeling af Kidlink er ophørt.

Her annonceres otte forskellige projekter fordelt på to store aldersgrupper til afvikling i fem-seksugersperioder næste skoleår.

Selvfølgelig koster det en smule penge at være med. Ligesom børn ikke af sig selv bliver klogere i selskab med computere, oprettes og vedligeholdes en website ikke af sig selv.

Denne uges NETopNU er redigeret af Johan Jacobsen