Skoler, gymnasier og universiteter - eller high school og college - slutter i disse måneder - også i USA.

I verdens mægtigste land gør man en del mere ud af undervisningens afslutning, end vi gør her.

Der er store, festlige ceremonier med musik, historiske dragter, diplomer - og taler.

Amerikanerne er blevet særlig optaget af en ung college-studerendes tale ved en sådan lejlighed. Hun benyttede nemlig sin adgang til mikrofoner og publikum til at bede alle om at deltage med hende i en bøn til Gud og hans søn Jesus Kristus.

Den kønne, unge, hvide piges handling vakte begejstring. Både blandt hendes umiddelbare publikum og ved tv-skærmene over hele den store nation.

I USA er der forfatningsmæssig religionsfrihed i en særlig, vidtgående forstand. Det er af domstole blevet tolket sådan, at skoler og universiteter, der modtager offentlige midler, ikke kan agitere for religiøse synspunkter eller introducere specielle, religiøse ritualer som salmesang og fællesbøn.

I de senere år er det især liberale, 'venstreorienterede' grupper, der har været meget vagtsomme og hurtige med sagsanlæg, hvis de følte, at skolemyndigheder påtvang elever en bestemt religion.

Men når en elev af egen drift tager initiativ til fælles bøn, står kritikere og domstole magtesløse. Det frydede mange mindre liberalt sindede amerikanere - og tv-kommentatorer.

90 procent af amerikanske børn går i offentligt støttede skoler. Men det er udpræget de ti procent mest begunstigede, der vælger private skoler.

Denne elite får nu en håndsrækning fra præsident Bush, der netop her i begyndelsen af juni får tilslutning til at øge fradragsretten for penge, der sættes til side til at betale børnenes skoleudgifter.

Kampen om religionen i skolen er gammel i USA. Men den har et principielt indhold, som i de seneste måneder også har vist sig i den danske debat.

Modsat Amerika har vi en national religion og en semi-statslig folkekirke.

Det giver mulighed for, at også andre end eliten kan få en opdragelse, der indeholder religion. Men nogle danske politikere og ikke mindst mange EU-repræsentanter er optaget af at kopiere den amerikanske model.

De mener, at folkekirken skal afskaffes og skolesystemet gøres entydigt 'religiøst neutralt'.

Risikoen er, at det tvinger alle, der har økonomisk mulighed for det, til at vælge private skoler, hvis de vil sikre deres børn opdragelse med religiøst indhold.

I princippet kan det være sympatisk at søge religionsfrihed sikret med kravet om at skille religion og stat. Men det har faktisk vidtgående konsekvenser.

Det betyder, at staten svækkes, og det private initiativ styrkes. Det vil have vidtgående konsekvenser ikke bare for folkekirke, men også for folkeskole.

Erik Meier Carlsen er redaktør på dagbladet B.T.

Rettelse:

I nummer 22 skrev vi efter 'Bagsmækken', at Marianne Kondrup er skoleinspektør på Løjt Kirkeby Skole. Det er hun ikke. Marianne Kondrup er skoleinspektør på Langå Skole.

Redaktionen