Et flertal på 55 procent af DLF's medlemmer havde hellere set, at hovedstyrelsen havde sagt nej til forligsmandens mæglingsskitse, så en strejke havde været en realitet fra den 20. maj, viser Folkeskolens undersøgelse. Og kun 22 procent af medlemmerne mener, mæglingsforslaget var en forbedring i forhold til det overenskomstforlig, som blev forkastet ved urafstemningen i april.

Alligevel valgte et flertal at stemme ja, da mæglingsforslaget kom til urafstemning, også blandt de 400 adspurgte i undersøgelsen. Meget tyder på, at det skyldes lærernes vurdering af, hvad en strejke på det tidspunkt ville betyde. 63 procent, altså næsten to tredjedele af de adspurgte, mener, at en strejke i skolesommerferien havde gjort lærerne til grin. Og et tilsvarende antal konstaterer, at de ikke tror, en strejke ville forbedre resultatet.

Allerede i den første del af undersøgelsen efter urafstemningen i april var der 57 procent, der erklærede sig uenige i, at man kunne forbedre resultatet ved at gå i konflikt. Alligevel havde et tilsvarende antal altså set i bakspejlet håbet, hovedstyrelsen havde sagt nej, så 5.600 lærere var gået i strejke fra den 20. maj. Og det er jo ikke mindst interessant med tanke på, hvor effektiv en arbejdsnedlæggelse kan blive, hvis et flertal af de strejkende ikke tror på, at det nytter.

Stemmer flyttet

Resignationen skinner igennem. Som man kunne vente det ud fra afstemningsresultaterne, viser undersøgelsen, at flere nej-sigere end ja-sigere undlod at udfylde stemmesedlen anden gang. Men den viser også, at det ikke er hele forklaringen på ja'et i juni. 12 procent af dem, der stemte den 3. juni, stemte noget andet, end de gjorde ved den første urafstemning. Der var flere, der skiftede fra nej til ja end modsat. Syv procent af nej-sigerne i den anden urafstemning havde stemt ja første gang, 18 procent af ja-sigerne stemte nej ved den første urafstemning.

De interviewede i undersøgelserne blev også bedt om at tage stilling til en række udsagn om overenskomsten. 72 procent erklærer sig enige i udsagnet 'for meget i overenskomsten overlades til kommunernes afgørelse'. I den første undersøgelse blev de også bedt om at tage stilling til, om for meget overlades til skolelederne, og det var der under en tredjedel, der mente.

Tillidsrepræsentantens rolle

Efter ja'et til mæglingsforslaget var det tillidsrepræsentantens rolle, de interviewede blev bedt om at tage stilling til. En tredjedel svarede, at de mente, for meget i overenskomsten nu blev overladt til tillidsrepræsentanterne. En af forskellene på det forkastede forlig og mæglingsforslaget er som bekendt, at tillidsrepræsentanten nu har fået aftaleret på en pulje på 155 timer. Under halvdelen af de adspurgte, 47 procent, mener, at det er en fordel. 28 procent er decideret uenige, 14 procent svarer 'midtimellem', de sidste 11 procent ved ikke, om det er godt eller skidt, at tillidsrepræsentanten har fået aftaleret. Det vigtigste ved mæglingsforslaget, mener knap to tredjedele, var, at der er sikret flere forberedelsestimer til de lærere, der underviser meget. Og det er tydeligt, at det har betydet mest hos dem, der i anden omgang valgte at stemme ja. Men som nævnt er det faktisk kun 22 procent, der mener, at mæglingsforslaget er en forbedring i forhold til det forkastede forlig. 62 procent mener det ikke, resten har enten sagt 'midtimellem' eller 'ved ikke'.

Interviewerne spurgte også, om det var et problem, at det nye løntillæg på undervisningstimerne er blevet mindre end i det første overenskomstforlig. 40 procent erklærer sig enige i, at det er et problem, mens næsten lige så mange, 36 procent, er uenige i, at det er et problem. Hele 16 procent har svaret 'ved ikke', otte procent 'midtimellem'.kara

En strejke i sommerferien gør lærerne til grin

Mæglingsforslaget er en forbedring i forhold til det forkastede forslag

Det vigtigste ved mæglingsforslaget var, at der er en gevinst til lærere, der underviser meget