Der er ingen love, der forbyder skolerne at tage imod sponsorerede materialer eller undervisning, og der er heller ingen forbud mod skolesponsorering i markedsføringsloven.

Men ifølge Forbrugerstyrelsen er der grænser for, hvor langt erhvervslivet og interesseorganisationerne kan gå, når de fremstiller materiale til skolen, og sidste år udsendte forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen et sæt retningslinjer for skolesponsorering.

'Der er en tendens til, at virksomhederne i stigende grad retter deres markedsføring imod børn og unge', siger jurist Birgitte Wested fra Forbrugerstyrelsen.

'Børn og unge er nemme at påvirke, og de har større indflydelse på familiens forbrug end hidtil. Dertil kommer, at de unge selv har fået langt flere penge mellem hænderne. Sponsorering er en form for markedsføring, og der er ingen tvivl om, at det virker. Vi vil sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at erhvervsdrivende bruger unge som deres forlængede arm for at få dem til at blive loyale forbrugere og for at få dem til at påvirke deres forældres forbrug', siger hun.

Også Danmarks Lærerforening er skeptisk over for sponsorering i skolen.

'Vi ser meget kritisk på det. Sponsorering er skjult reklame og finder sted, fordi sponsor har en forventning om at få noget igen', siger Jakob Munck Jensen, konsulent i Danmarks Lærerforening.

Det er skolebestyrelserne, som har ansvaret for undervisningsmaterialerne. Både Forbrugerstyrelsen, Lærerforeningen og foreningen Skole og Samfund, hvor 90 procent af skolebestyrelserne er medlemmer, anbefaler, at skolerne udformer en politik for sponsorering på baggrund af forbrugerombudsmandens retningslinjer. Så ved både lærere og forældre, hvordan de skal forholde sig, og skolerne risikerer ikke at komme i et afhængighedsforhold til sponsor.

KL presser skolebestyrelserne

Solveig Gaarsmand, næstformand i

Skole og Samfund, mener, at kommunerne presser skolebestyrelserne til at vælge de sponsorerede materialer, fordi der ikke er penge nok til andet.

'Kommunerne skal afsætte midler, så skolerne kan købe de undervisningsmidler, der er brug for. Men i og med at ressourcerne er så knappe, presser politikerne os til at gøre brug af de sponsorerede materialer', siger hun

Også Danmarks Lærerforening mener, at skolerne har for få penge til skolebøger.

'Der er ingen tvivl om, at der på landsplan er blevet færre penge til undervisningsmaterialer. Og så længe situationen er sådan, vil der altid være nogle, der fisker i rørt vande. Den eneste måde at minimere problemet på er at bevilge flere penge til indkøb af undervisningsmaterialer', siger Jakob Munck Jensen.

Ifølge folkeskoleloven er det kommunerne, der har det økonomiske ansvar for skolernes drift. Men hos Kommunernes Landsforening (KL) mener man ikke, at sponsorering er et problem. Lis Sandberg, vicekontorchef i KL's kontor for børn og kultur, stoler på, at lærerne er gode nok til at kunne vurdere materialerne. Og hun har ingen kommentarer til skolernes pengemangel.

'Jeg mener ikke, at erhvervslivet har for meget at skulle have sagt i folkeskolen. Det er en frivillig sag, om lærerne vil bruge materialerne. Og det er jo ikke sådan, at undervisningen ikke kan finde sted uden de sponsorerede materialer. Vi anser det ikke som et stort problem, at skolerne bruger sponsoreret materiale. Jeg er overbevist om, at lærerne med fagligheden i behold sagtens kan vurdere, om materialerne er relevante i forhold til folkeskoleloven. De er vel heller ikke interesserede i, at det bliver for kommercielt', siger hun.

Skole uden reklame

En række kommuner er i gang med at udarbejde retningslinjer for skolernes brug af sponsorerede materialer. En af dem er Albertslund Kommune. Ifølge skolechef Holger Olsen har kommunalbestyrelsen haft den holdning, at skolerne skulle sige blankt nej til sponsorering. Men han indrømmer, at det kan være svært.

'Skolerne fattes jo generelt penge, og det kan være svært at sige nej til firmaernes tilbud. Omvendt er der også situationer, hvor det ville være absurd at sige nej, for eksempel hvis en bank uddeler skoleskemaer med sit logo', siger han.

Holger Olsen oplever ofte, at lærere ringer og spørger om, hvornår de skal sige ja og nej til sponsorerede materialer. Kommunen har derfor besluttet at udarbejde et sæt retningslinjer, som man kan holde sig til. Retningslinjerne ventes at være færdige i løbet af et halvt år.

'Det er vigtigt for den kulturinstitution, skolen er, at den skal være fri af kommercielle interesser. Selvom sponsor ikke ligefrem sætter krav om en modydelse, kommer skolen alligevel i en form for taknemmelighedsgæld. Derfor skal man være varsom med, hvad man tager ind i undervisningen', siger han.ab