Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det begynder at knibe med at finde beskikkede censorer nok. Sidste år skulle der en ekstra indsats til, før Undervisningsministeriet fik fyldt listen på 450 beskikkede censorer i skriftlig dansk. Det lykkedes trods alt til sidst, for arbejdet med at rette stile og diktater foregår uden for arbejdstid, og censorerne får løn for det.
Også i mundtlig dansk bliver det et problem at samle beskikkede censorer nok, forudser fagkonsulent Birgitte Therkildsen, Undervisningsministeriet.
»På kurser og møder med censorer hører jeg stadig flere sige, at deres skole eller kommune ikke længere vil betale de typisk 70 timer, en beskikket censor koster til forberedelse, en uge med afgangsprøver og evaluering. Men en beskikket censor ser andre skoler og samarbejder med andre lærere, og det er med til at højne det faglige niveau«, siger Birgitte Therkildsen.
Der sker en løbende udskiftning af beskikkede censorer, så Birgitte Therkildsen kan ikke udpege de skoler og kommuner, som trækker lærere ud af korpset på grund af besparelser.
Gunnar Villumsen, Løgstør Skole, er leder for en af dem. Han fik hurtigt indstillet en lærer i dansk og senere også én i matematik, da han blev leder på skolen i 1995, men for to år siden sparede forvaltningen de 70 timer per lærer væk.
»Det er jeg ked af. De to lærere kom ud på skoler helt andre steder i landet og havde altid gode ideer med hjem«, siger Gunnar Villumsen.
Lise Christiansen fra Løgstør Skole var beskikket censor i matematik.
»Når jeg så en god opgaveformulering, viste jeg den til kollegerne i vores fagudvalg. Omvendt spurgte de mig til råds, når de selv skulle have elever til prøve. Lokalt udveksler vi censorer med vores nabokommuner, men det er stort set altid de samme lærere, der underviser i overbygningen, så vi ved efterhånden, hvordan vi griber prøverne an«, fortæller hun.
Skoleleder Gunnar Villumsen har overvejet at finansiere de to beskikkede censorer selv, men så skulle han skære ned på noget andet.
»Vi har halvdelen af kommunens børn på skolen, så det bør være en kommunal opgave at sørge for, at vi har råd til beskikkede censorer«, siger Gunnar Villumsen.
Forvaltningschef Jens Erik Bangsgård lover, at Løgstør Skole får timerne tilbage.
»Det er selvfølgelig en gevinst for skolen at have beskikkede censorer«, siger han.
Censor med tillæg
Winnie Spanggaard på Hvide Sande Skole er en af de censorer, der har helt andre vilkår end de fleste. Hun får et løntillæg på 4.500 kroner om året for at være beskikket censor. Hun har dog valgt kun at rette skriftlige opgaver.
»Sidste år havde jeg selv to afgangsklasser, og så blev det for meget, hvis jeg skulle være væk fra skolen i en uge. De skriftlige opgaver kan jeg sidde med efter arbejdstid«, siger Winnie Spanggaard.
Hun holder sig ajour med regler og udvikling i danskfaget og sørger for at formidle videre til skolens øvrige lærere, hvad de skal være opmærksomme på. Det er skoleleder Viktor Degn glad for.
»Det skærper interessen for faget, når vi har en beskikket censor på skolen. Winnie ved, hvad dansklærerne skal lægge vægt på. Løntillægget er en investering, jeg får mange gange igen«, siger Viktor Degn.
I et af skolens andre store fag, matematik, har de 400 beskikkede censorer ikke været samlet til censormøde de sidste to år. Derfor kan fagkonsulent Karsten Enggaard hverken af- eller bekræfte, om kommunernes besparelser også rammer dette fag.
folkeskolen@dlf.org
Formålet med beskikket censurDe fleste steder kommer censor fra en naboskole, når eleverne går til afgangsprøve, men nogle skoler bliver valgt ud til at have en beskikket censor, som bagefter evaluerer prøven over for Undervisningsministeriet.
Det skal være med til at sikre, at de afsluttende prøver lever op til kravene i bekendtgørelserne.
En beskikket censor skal medvirke til:
at folkeskolens afsluttende prøver er i overensstemmelse med de formål og krav, der er fastlagt i bekendtgørelser og vejledninger for fagene
at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser
at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse
at der samtidig med vurderingsarbejdet mere generelt udveksles erfaringer om evaluering og undervisning for at styrke kvaliteten af undervisningen og for at udvikle den enkeltes kompetencer.
Skolelederen kan indstille en lærer til beskikket censor og garanterer med sin indstilling, at læreren er fagligt velkvalificeret. En lærer bliver beskikket for et år ad gangen. Mundtlige censorer bliver sendt ud en uge hvert år til typisk tre til fem skoler, der er valgt ud til beskikket censur.
