Så betryggende med visioner om folkeskolen fra så kompetente folk som Kommunernes Landsforenings (KL) Eigil W. Rasmussen, der med garanti selv har gået i skole og kender den indefra, og professor Niels Egelund, der for 30 år siden et helt år var klasselærer i en 1. klasse. Opgør med klassen som det grundlæggende og opdragende fællesskab.

Nu har vi rent vanemæssigt i årevis vedligeholdt dette vildskud om klassen og klasselærerprincippet som et vigtigt og bærende element i den danske folkeskole.

Nogle pindehuggere ville måske foreslå, at man undersøgte fordele og ulemper ved princippet, men med så erfarne skolefolk som Rasmussen og Egelund er det overflødigt, og det ville

da være både surt og dyrt at skulle nedsætte et smagsdømmende udvalg af kompetente eksperter.

Skønt er det at forestille sig de dejligt store lokaler, auditorier, hvor lærerne kan undervise større grupper lydhøre elever. Det bliver noget andet end de mange 48 kvadratmeter små lokaler, vi har nu. De er jo bygget til 20 elever siddende på rad og række som i Rasmussens og Egelunds egen skoletid. Ikke underligt, at de herrer forestiller sig noget helt andet.

En stor fidus er den med at lade de ældre elever undervise de mindre elever. Her kan mange fluer klares med et smæk: De store elever skal ikke have løn, og de er heller ikke gamle nok til at kunne pålægges ansvar af nogen art, så forældre kan ikke længere klage over læreren!

Og vi vil blive befriet for mere snak om faglighed i skolen. Det passer også bedre med Tørnæs' korttidsuddannede lærere og de forældre, der efter KL's mening skal overtage en del af undervisningen. Jeg må gå ud fra, at der fortrinsvis tænkes på forældre, der ikke er optaget af arbejde andetsteds.

Vejen er vel også banet for en ændring af folkeskoleloven, så andre end de læreruddannede kan få lov at undervise uden dispensation.

Slut med én lærer per klasse. Slig forældet struktur har vi ellers benyttet os af, når vi havde to eller flere klasser sammen om et eller andet, og de ekstra lærere har ikke været overflødige, men det bliver de så. Nemlig!

Det kan man da kalde fremskridt.

Ny struktur og forældrene kan sende velopdragne og hensynsfulde børn hen til os! På skolerne skal der selvfølgelig ansættes logistikere til at foretage den endelige planlægning, når alle parametre, pædagogiske som praktiske, er på plads, for her har vi nået den yderste grænse for læreruddannede skemalæggeres formåen.

Undervisning på tværs af klasser, på tværs af årgange og på tværs af fag. I mindre hold og i store grupper. Med behørigt hensyn til eksisterende lokaler, undervisende elever og undervisende forældre. Det er klart, at der følger nye prøveformer og nye læseplaner, der passer til den nye undervisningsorganisering.

Efteruddannelse bliver unødvendig. Lærere kan jo alt.

Det er klart, at Egelund og Rasmussen har store forventninger til os, så vi kan trygt afvente ny skolelov og skolestruktur udtænkt af nogle andre end de ulidelige eksperter og smagsdommere.

Stine S. Preston

Mølholm Skole, Fredericia