Anmeldelse

I Danmark

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Blandt H.C. Andersen-ambassadør Sir Roger Moores uforglemmelige bemærkninger i anledning af eventyrdigterens fødselsdag var, at han holdt mest af Prinsessen på ærten, idet det er det korteste. Denne film må således også være noget for ham.

Filmen er oprindeligt fra år 2000, men da den er bygget over H.C. Andersens digt, som mange synes burde være vor nationalsang, I Danmark er jeg født, er den atter aktuel. Den vil kunne bruges i flere sammenhænge i undervisningen, dels for eksempel i forbindelse med emner om 200-års-fødselaren, dels i emner om nationalitet og ind- og udvandring.

Den er skabt efter en meget enkel og smuk idé, idet en række danskere med forskellig etnisk og anden baggrund og i forskellige kulører på skift og enkelt- og parvis synger en strofe af den dejlige sang. Blandt de mere kendte kan nævnes Tom McEvan og Maria Hørby. Alle sekvenser ledsages på klaver af Svenn Skipper og er klippet sammen, så de danner en harmonisk helhed.

Filmen vandt i sin tid flere priser og har været udsolgt, men er nu atter kopieret og kan købes hos instruktøren.