Debat

Det var så det

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

95 procent af DLF stemte nej til mæglingsforslaget, og det er jo i og for sig godt nok, men desværre ikke tilfredsstillende. For der var jo andre med til at bestemme over os. Det kunne jo se ud, som om vi i DLF var rørende enige, men det tror jeg nu ikke, vi er. For eksempel er jeg absolut ikke enig med hende om, at min realløn er sikret. Rent faktisk viser simpel hovedregning, at jeg nu står til reallønsnedgang. Det kunne jo tyde på manglende overblik et eller andet sted i toppen af foreningen. Personligt synes jeg, at hele forløbet omkring Overenskomst 02 har været noget fordækt. Anni fik ikke mandat til at indgå et KTO-forlig (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) med 5,55 procent generelle lønstigninger, to feriefridage, op til 2,11 procent i forlodsfinansering af Ny Løn. Og hvad blev der af en diskussion omkring det specielle forlig.

Man kan jo også kun beklage sig på vegne af 93-gruppen med deres nu endelige afregning. Jeg ønsker ikke at stille op til en gang mudderkastning på en kongres, men jeg mener bestemt ikke, at vores forening kan vente til efteråret med at få talt problemerne og den åbenlyst store uenighed igennem.

Morten Wettergren

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Odense