Mere forberedelsestid til lærere med mange undervisningstimer, det var, hvad hovedstyrelsen gav formanden mandat til at forhandle med forligsmanden og de kommunale arbejdsgivere om.

Og det er, hvad Anni Herfort kom hjem med. Godt nok ikke nøjagtig i den udgave, som man kunne have ønsket. Men efter de umulige omstændigheder alligevel absolut godt nok.

Man kan være utilfreds med forhandlingsvilkårene - og det er der såmænd gode grunde til at være. Men det hjælper ikke noget - lige nu. Forligsmanden kan ikke skaffe flere penge. Modparten er der for at holde fast ved det, som man opfatter som arbejdsgivernes interesser. Og som en kødrand omkring slagsmålet i fortidens skolegårde står alle andre og vogter over, at lærerne ikke får mere ud af det. I den situation er der ikke nogen solidaritet at trække på fra andre faggrupper.

De betingelser skal man huske, når forligsmandens mæglingsskitse vurderes, og så ser resultatet såmænd ikke tosset ud - for nu at sige det på jysk. Man omdøber 'betroet tid' til 'individuel tid', flytter 25 timer og henter fem ekstra ved at pille lidt i undervisningstillægget, som dermed falder med godt en krone. På årslønnen betyder det, at nogle ikke mister en krone og andre knap 500.

Til gengæld bliver 125-timers-puljen til en 155-timers-pulje, og dermed er der skabt mulighed for, at lærere, tillidsrepræsentant og skoleleder sammen kan fordele tiden til lærere, der underviser meget, og til andre opgaver, som tager ekstra tid eller belaster ekstra meget. Som en sikkerhedsforanstaltning er der aftalt centrale regler, som betyder, at tiden deles forholdsmæssigt mellem skolens lærere, hvis man ikke kan blive enige.

Mæglingsforslaget betyder altså:

- mere tid til forberedelse til lærere med mange undervisningstimer,

- at man på skolen skal aftale sig til rette om en fordeling, som passer bedst muligt til lærernes behov,

- at der sker en automatisk fordeling, hvis man ikke kan enes.

Det er blevet indvendt, at mæglingsforslaget - ligesom det forkastede overenskomstresultat - ikke giver garantier mod, at kommuner skærer ned på skoleområdet. Det er rigtigt. Men det gør den gældende UFØ-model heller ikke, og det samme gælder alle tidligere tjenestetidsaftaler.

Nedskæringer skal forhindres på andre måder - først og fremmest ved at arbejde politisk som samfundsborgere, som forældre, som vælgere - og selvfølgelig også ved at være aktiv i fagforeningen mellem overenskomstforhandlingerne.

Men de problemer kan ikke klares ved urafstemningen, og lige nu er det forligsmandens forslag, det drejer sig om. Der skal stemmes inden torsdag den 3. juni, klokken 16.00. Om aftenen ved vi så, om forslaget er vedtaget, eller om der skal strejkes fra den 7. juni.

-th

Læs side 4-7 og i Folkeskolens særnummer om forligsmandens forslag

Den 3. juni ved vi,

om forslaget er vedtaget, eller om der skal strejkes