Debat

Forventer orientering

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vedrørende indlæg om 'regulering af tjenestemandspensioner' i Folkeskolen nummer 15, side 23, og ledsagende svar.

Jeg har fået mange henvendelser fra pensionistmedlemmer, som har læst ovennævnte indlæg med interesse, men har fundet svaret meget utilfredsstillende. Der oplyses en procentsats, men hvilket beløb skal procenten tages af, spørges der.

De øvrige fremsatte synspunkter i Knud Svante Eriksens indlæg har man tilsyneladende ikke lagt mærke til. Der bliver fremsat et ønske om en anden form for oplysning/orientering, som hovedstyrelsen kunne bringe i stedet for de pensionstabeller, man har opgivet at bringe frem til år 2002 (Folkeskolen nummer 13). Den foreslåede form for service kunne hovedstyrelsen da yde pensionisterne, ikke? Men det forslag ignorerer man blot! Knud Svante Eriksen har taget højde for kredskontorernes overbelastning!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vil hovedstyrelsen forsøge med Knud Svante Eriksens forslag, eller har hovedstyrelsen et bedre forslag? En eller anden form for orientering i medlemsbladet må pensionisterne have lov at forvente!

Edel Hertz

Pensionistklubben i kreds 12

Hellerup

Svar

Svante Eriksen anmodede i Folkeskolen nummer 15 om, at der i Folkeskolen fremover blev bragt de oplysninger, der var nødvendige, for at man selv kan kontrollere, om pensionen er reguleret korrekt. Dette uddybede Svante Eriksen selv som en orientering om aktuelle procentsatser for regulering af tjenestemandspensioner.

Foreningen imødekom Svante Eriksens ønsker, og der vil, når tjenestemandspensionerne næste gang reguleres, blive bragt en orientering herom i Folkeskolen. Orienteringen vil indeholde både oplysning om reguleringsprocenten og et regneeksempel, som kan anvendes, hvis man selv vil kontrollere, om pensionen er reguleret korrekt.

Yvonne Hindsberg

Kontorchef i DLF