Debat

Provokerende indlæg

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et svar til Mogens Lundetoft Clausen (Folkeskolen nummer 18), »Tankpasserpædagogik intet ringere«. Dit debatindlæg provokerer mig ganske kraftigt, da jeg synes, du nedgør mange væsentlige elementer i dagens folkeskole. Du remser en masse punkter op, som skal være dit argument for, at KL fremturer med tankpasserpædagogikken. Men mange af disse punkter er faktisk en del af min skolehverdag som lærer, og de er en del af skolen, for at vi kan give børnene den bedst mulige undervisning. De ting, du nævner, skal selvfølgelig ikke være bestillingsarbejde, men de skal være et stykke professionelt arbejde. Det skal være et arbejde, der bliver udført, fordi det er væ-sentligt.

En anden ting er så at implementere disse områder i skolen, og på hvilke præmisser de skal implementeres. I KL har man man-ge ideer, og vi må sørge for at hjælpe dem, så de forstår, at det drejer sig om pædagogiske redskaber og ikke økonomisk styring.

Og så vil jeg lige tilføje, at jeg ikke kan se, hvad tankpasserpædagogik har at gøre med dit indlæg.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget