Folkeskolens leder:

Fælles konflikt

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mens disse linjer skrives sidst på eftermiddagen mandag er kommunernes og lærernes forhandlere på skift til møde med forligsmanden, som derefter vurderer, om der kan forhandles videre, så konflikten kan udsættes 14 dage.

At forskellen mellem ja- og nej-stemmetallene var lille ved urafstemningen har nu kun historisk interesse; aftalen blev forkastet, derfor står alle Danmarks Lærerforenings medlemmer bag kravene til forbedringer - ligesom man er fælles om konflikten, hvis den bliver en realitet. Og selv om det lige nu tyder på, at forligsmanden udsætter strejken, er konflikten alligevel alarmerende tæt på, for en udsættelse er langt fra det samme som et forhandlingsresultat.

Og selv om det kun er overenskomstansatte, der kan strejke, så er alle i DLF fælles om konflikten. Kampen gælder alle medlemmers vilkår, derfor er det lige så meget tjenestemændenes konflikt som de overenskomstansattes. Og selv om det i første omgang ikke er alle skoler, der kommer direkte i frontlinjen, så vil strejke og en eventuel lockout berøre alle. Fordi alt i skolen bliver påvirket af de vilkår, der forhandles om. Og fordi DLF's medlemmer er fælles om både styrker og svagheder i en mulig konflikt. Uanset om man skal strejke, deltage i møder, demonstrere, dele løbesedler ud eller diskutere med naboen. Og alle skal betale konfliktkontingent.

Fordi man er medlem af samme fagforening og fælles om folkeskolen, det kan det være vigtigt, at huske og vigtigt at vise i praksis, hvis konflikten bliver en realitet.

-th

DLF's medlemmer er

fælles om både styrker

og svagheder i en konflikt