Folkeskolens leder:

Fælles interesser

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er grotesk, men ikke desto mindre er det virkelighed: der er ingen egentlig modsætning mellem de kommunale arbejdsgivere og Danmarks Lærerforening, når det gælder ny overenskomst. Alligevel truer en ødelæggende konflikt!

Kommunerne kan kun dele interesse med børnehaveklasseledere, lærere og skoleledere, når det drejer sig om udvikling af folkeskolen. Der kan heller ikke være uenighed om, at der skal gode arbejdsbetingelser til for at sikre kvaliteten og det nødvendige engagement. Derfor har elever og forældre også fælles interesse med de øvrige parter på området.

Og Danmarks Lærerforening forlanger ikke flere penge. Det vigtigste krav er såmænd blot, at lærere, der underviser meget, får bedre tid til at forberede sig.

Det kan selvfølgelig klares, hvis skoleejerne vil. Man skal bare flytte en del af tyngden fra det lokale led, så forberedelsen sikres centralt. Det koster kun politisk vilje, ressourcerne er der.

Hvis arbejdsgiverne vil skolen det vel, kan problemerne sagtens løses. Men hvis de vil konfrontation, kan de nemt fremprovokere en konflikt. Og uanset, hvad følgerne måtte blive, vil de samlet set være til skade for alle - i lang tid fremover. Folkeskolen fortjener det ikke.

-th

Hvis arbejdsgiverne vil skolen det vel, kan problemerne sagtens løses