Debat

Uge 27 psst-væk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Og så sad vi der ... i familiens skød og skulle finde ud af, hvordan sommeren skulle fordeles i mormors sommerhus. Mormor fandt sin gode gamle 2006-2007 DLF-lommebog frem og slog op i oversigtskalenderen bagerst. Klar til at notere.

Vi har ferie i uge 26 og 27 . Jeg vil gerne derud i 28 og 29 ... Vi vil helst i uge 30 og 31 - jamen, så passer det jo perfekt.

Mormor vil skrive det ind, men hov. Det går jo ikke op?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Lommebøger og mobiltelefoner konsulteres rundt om bordet, og så ser vi det: Danmarks Lærerforenings egen lommebog har fjernet uge 27. Sådan.

Den selv samme dag, hvor jeg havde læst en kronik af Johannes Møllehave i Kristeligt Dagblad, hvor han causerede over, at der i hans Mayland-kalender 2007 var to mandage i en juni-uge, og at han dermed havde mulighed for at gøre bedstemors spådom om, at dette og hint »sker først, når der er to mandage i en uge«, til skamme, ser jeg, at en uge af den historisk nok så omtalte skolesommerferie bare er psst-væk.

Hvad skal det dog ende med?