Tag hensyn til kønnet

Uddannelsessteder og institutioner benytter ikke muligheden for at signalere, at kønnet spiller en rolle, når de slår stillinger op

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Siden 2004 har skoler og institutioner kunnet søge efter mænd, når de slog stillinger op, men det er sjældent, at man i stillingsannoncer i Undervisere og Folkeskolen samt på bladenes websteder ser jobopslag, hvor kønnet bliver nævnt.

At skoler, institutioner og andre offentlige arbejdspladser ikke tænker i køn, når de slår stillinger op bekræftes af en undersøgelse gennemført af pædagogernes fagblad Børn & Unge i de ti største kommuner. Kun Aalborg Kommune havde taget loven i brug, og det var kun sket enkelte gange.

I tre af de ti kommuner kendte medarbejderne i personaleafdelingerne ikke til reglen, da de blev spurgt.

Kravet om at kunne søge efter en medarbejder af et bestemt køn er, at det andet køn er repræsenteret med mere end 75 pct. på arbejdspladsen. Det lever man op til på Koldby Skole i Thy, hvor der kun er seks mænd blandt de 25 lærere.

"Vi har ikke gjort brug af reglen", siger skoleleder Uffe Værnhøj. "Gjorde vi det, kunne konsekvensen blive, at vi fik 80 pct. færre ansøgere. Fire ud af fem ansøgninger plejer nemlig at komme fra kvinder."

Færre ansøgninger er ikke særlig attraktivt og da slet ikke i en tid med lærermangel. Men Uffe Værnhøj har end ikke overvejet at benytte sig af retten til at søge efter lærere af et bestemt køn.

"Det afgørende er ansøgernes faglige og pædagogiske kvalifikationer. Så må hensynet til om vi får flere mænd eller kvinder ansat på skolen, spille en mindre rolle", siger han.

"Det argument hører man altid", siger ligestillingsforsker på Roskilde Universitet Karen Valeur Sjørup. "Skoleledere burde som alle andre, der ansætter folk, tage mere hensyn til køn, fordi det handler om, at mænd og kvinder har forskellige erfaringer, og at det giver en bedre dynamik i en medarbejderstab, hvis kønsfordelingen er lige."

Hvis man venter med at tænke kønsfordelingen med, til ansøgerbunken ligger på bordet, er det for sent.

"Man skal helt fra begyndelsen tænke, hvordan kan denne stilling være med til at skabe en hensigtsmæssig fordeling på arbejdspladsen? Hvad skal jobbet indeholde, og hvordan skal opslaget formuleres? På den måde kan man få flere mænd til at søge, hvis det er der, behovet er", siger ligestillingsforskeren.

Hun mener, at det både er af hensyn til medarbejderne og eleverne, at der er grund til at tænke mere på kønssammensætning.

"Både drenge og piger kan have brug for at have mandlige forbilleder, og der bliver en bedre dialog blandt medarbejderne, og man holder nogle sjovere fester, når kønnene er nogenlunde lige fordelt", siger Karen Valeur Sjørup.

Ligestillingsforskeren mener, at det blandt andet kan have betydning for elever, der har svært ved at klare sig i en meget boglig skole, at der står en mand ved tavlen.

Hvis en skole eller en institution opfordrer mænd til at søge en stilling, skal det i annoncen anføres at kønnet ikke betyder at mænd har en fortrinsstilling, når stillingen bliver besat.

Bekendtgørelsen der fastlægger reglerne om at omtale kønnet i et jobopslag. http://www.lige.dk/files/PDF/AO002230.pdf