Småbørnslærerinder efterlyser frænder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Maria Thygesen fra Grindsted udgør et stykke danmarkshistorie. Hun var blandt de sidste 16, der blev uddannet til småbørnslærerinde. Det fortalte hun om i »Mig & mit arbejde« i Undervisere i april, og det fik Karin Hald Simonsen fra Nyborg til at reagere. Hun var også med på det sidste hold, der dimitterede den 29. januar 1971 fra Statens Seminarium for Småbørnslærerinder i Vejle. »Skal vi ikke finde vores gamle studiekammerater«, foreslog hun.

Det er lykkedes de to småbørnslærere at finde halvdelen via Krak, men nogle har formentlig giftet sig til nye efternavne. Derfor denne efterlysning.

»Fordi vi er fra det sidste hold, kunne det være sjovt at se hinanden og høre, hvordan det er gået os«, siger Maria Thygesen, der underviser i håndarbejde og billedkunst på Grindsted Søndre Skole.

Er du blandt de efterlyste, kan du ringe til Maria Thyge-sen på telefon 30 61 61 82 eller Karin Hald Simonsen på telefon 43 62 31 13 og 61 18 85 47.