Debat

Nødvendigt at samarbejde

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvem vil gøre mest for at sikre medlemmernes forberedelsestid? Det synes at være temaet, når man læser debatten mellem os og andre hovedstyrelsesmedlemmer i de foregående numre af Folkeskolen.

Det tegner et forkert billede. Afstemningerne om hovedstyrelsens strategi vedrørende arbejdstidsaftalen var ikke et udtryk for modsætninger, der berettiger, at nogle hovedstyrelsesmedlemmer beskylder andre for uansvarlighed. Ingen er imod, at forberedelsestiden som minimum sikres på niveau med det, vi havde før overenskomsten fra 1999. Diskussionen handlede om, hvorvidt strategien skulle formuleres fremadrettet eller bagudrettet.

Uenigheder skal respekteres og bruges konstruktivt. Men når beslutningerne er taget, kan opgaven kun løses ved initiativer over for arbejdsgiverne - lokalt og centralt. Derfor har vi - i al stilfærdighed - opfordret hovedstyrelsen til at samarbejde om den opgave. Det er det eneste, der er perspektiv i, hvis det her handler om at opnå resultater til gavn for medlemmerne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Stig Andersen

næstformand for DLF

Jon Kowalzcyk

formand for fagligt udvalg

Powered by Labrador CMS