Debat

Helt latterligt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF's næstformand, Stig Andersen, synes at opfatte mit indlæg i Folkeskolen nummer 12, som at jeg siger, at det er ynkeligt, at hovedstyrelsen vil sikre lærere med mange undervisningstimer mere forberedelsestid. Vås! Det ynkelige består i, at hovedstyrelsens flertal stiller sig tilfreds med en forhøjelse fra 27 til 30 timer.

Det er en karakteristisk politikerfacon at bortforklare uenigheder som misforståelser. Når Stig Andersen siger, at arbejdstidsundersøgelsen skal tages alvorligt, er det da helt latterligt blot at arbejde på en forbedring, der måske vil give læreren med de mange undervisningstimer fem timer mere til individuel tid - om året! Det er ikke kun ynkeligt. Det er udtryk for manglende respekt for medlemmerne.

Finn Sørensen

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Allingåbro