Folkeskolens leder:

Sikring af tid til forberedelse

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Først det positive:

- Stemmeprocenten var flot, 82,5 procent af Danmarks Lærerforenings medlemmer deltog i afstemningen om overenskomstresultatet.

- En enig hovedstyrelse vedtog dagen efter, at man ikke vil vælte det samlede kommunale forlig, nu gælder det sikring af tid til forberedelse.

- Forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) godkendte, trods sygeplejerskernes opfordring til det modsatte, det samlede forlig.

Det betyder, at det ikke er UFØ-modellen, der skal til forhandling, den er afskrevet. Nu drejer det sig først og fremmest om at forbedre den nye overenskomst.

Det er tilsyneladende ikke den overordnede idé i den nye måde at gøre arbejdstid op på, der er problemet for nej-sigerne. Der er peget på svagheder, og kritikken gælder først og fremmest, at lærere med mange undervisningslektioner ikke er sikret tid nok.

Mange medlemmer har stemt nej, fordi de erutrygge ved kommunerne. Når arbejdsgiverne ikkehar villet give garantier mod overudnyttelse af læ-rernes arbejdskraft, så stikker der noget under, fryg-ter de.

Så midt i den ekstremt vanskelige forhandlingssituation kan arbejdsgiverne forhindre en ødelæggende konflikt ved at droppe den rituelle trækken tiden ud. Man kan simpelthen møde op hos forligsmanden med overbevisende ideer til, hvordan den nødvendige tid garanteres. Det kan sikre et ja fra et stort flertal. Det kan give afgangseleverne sikkerhed for, at deres afsluttende prøver gennemføres. Og det kan skabe den positive holdning, som er en forudsætning for fortsat udvikling af folkeskolen.

-th

Læs side 4-15