I april for 125 år siden indbød tre landsbylærere, Peter Andersen Holm, Emil Sauter og Christian Andersen Thyregod, standsfæller til at være med til dannelse af en lærerforening. Formålet skulle være at virke for en snarlig forbedring af lærernes kår, at virke for folkeoplysningens fremme og at bidrage til en mere levende samfundsånd mellem lærerne.

I maj 1874 kunne bladet 'Skolevennen' meddele, at der den 4. maj var kommet underskrifter nok til, at man kunne oprette Danmarks Landsbyskolelærerforening, og halvandet år senere hed organisationen Danmarks Lærerforening - landets første landsdækkende forening for lønmodtagere var en realitet.

Kontinuitet og fornyelse er nøgleord, når man skal karakterisere DLF, skriver arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen inde i bladet. Kontinuiteten ligger i medlemmernes selvforståelse som en professionel gruppe med særlige forpligtelser og dermed følgende krav på rimelige løn- og arbejdsforhold. Kontinuiteten ligger også i de første 100 års strategi om central sikring af medlemmernes og folkeskolens interesser. Fornyelsen ligger i de seneste 25 års gradvise skift. Samfundets generelle decentralisering har betydet en tilsvarende decentralisering i DLF. Men med en insisteren på, at der skal være sammenhæng mellem det centrale og det lokale - både når det gælder fagpolitik, og når det gælder pædagogik. Der er gode grunde til at fejre 125-års dagen - både centralt og lokalt.

-th

Læs side 16 og 36 i sektion et og side 72 i sektion to