Fakta

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I løbet af 1996 steg antallet af forsikrede i Lærernes Pension fra 21.900 til 27.500. Stigningen betyder, at mere end hver tredje lærer nu har en pensionsordning i Lærernes Pension.

Den samlede præmieindtægt blev på 619 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 32 procent i forhold til 1995.

Da de fleste af de forsikrede er yngre lærere, blev der kun udbetalt 13 millioner kroner i pensionsydelser i 1996.

De samlede aktiver steg fra 1.405 millioner kroner til 2.181 millioner kroner.

I 1996 opnåede Lærernes Pension et samlet afkast på 13,6 procent før realrenteafgift og på 11,4 procent efter realrenteafgift mod 11,1 procent i 1995.

Omkostningerne til administration blev på 3,0 procent i forhold til præmieindtægten, hvilket selskabet betegner som lavt. Tallet ligger typisk på mellem tre og ti procent.

I 1997 forventer Lærernes Pension en præmieindtægt på cirka 750 millioner kroner og en balance på knap tre milliarder kroner. Det samlede antal forsikrede forventes at runde 30.000.

Kilde: Årsregnskab 96 fra Lærernes Pension.