Efteruddannelse i klumper

Hele faget får et løft, når lærere fra samme kommune bliver efteruddannet sammen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere i små fag slipper for altid at skulle konkurrere med andre lærere om at komme på efteruddannelse. Samtidig får hele faget et løft.

De gevinster opnår Skive ved hvert år at øremærke et antal timer til efteruddannelse af en bestemt gruppe faglærere fra kommunens ti skoler.

Idéen om at efteruddanne lærerne i klumper opstod for tre år siden på et møde mellem musiklærerne og skoledirektør Magne Uldall-Jessen.

- Jeg spurgte, hvad der skulle til, for at de kunne bevare lysten til at være musiklærere i de næste 10-15 år. Svaret var fælles efteruddannelse, og den idé var jeg med på. Men lærerne skulle ikke bare dyrke det, de kunne i forvejen. De skulle også lære at spille på et nyt instrument, fortæller Magne Uldall-Jessen.

Ifølge kursusleder Henning Bentzen fra Danmarks Lærerhøjskole i København er flere og flere kommuner begyndt at afholde deres egne kurser for faglærere. Den udvikling kan Magne Uldall-Jessen godt forstå.

- Man får ikke alene nogle bedre lærere. Man kan lave et kursus, der lige netop opfylder de behov, lærerne har. Samtidig lærer de hinanden at kende på tværs af skolerne, så de bliver ved med at udveksle idéer til undervisningen, selv om efteruddannelsen er slut, siger Magne Uldall-Jessen.

- Det er især en stor fordel i musik og andre små fag, fordi der kun er få lærere i de fag på den enkelte skole, tilføjer skoledirektøren.

Jørgen Poulsen fra Resen Skole er en af de 23 musiklærere, der netop har afsluttet en toårig efteruddannelse på 122 timer. Her har han blandt andet lært at håndtere et klaver.

- Som så mange andre er jeg blevet lærer i musik, fordi min skoleleder vidste, at jeg spiller lidt på guitar i min fritid. Men det er ikke nok at beherske et instrument, så jeg trådte hele tiden i de samme gamle sko. Jeg var bange for at kaste mig ud i noget nyt, så før jeg kom på kursus, fik mine elever ikke lov til at spille ret meget rytmisk musik sammen, siger Jørgen Poulsen.

Nu arbejder han både med sammenspil og dans.

En udløber af kurset er en årlig musikdag for samtlige 5. klasser i kommunen. I god tid får eleverne til opgave at øve på et stykke musik hjemme i klasserne. Derefter mødes alle klasser til en daglang generalprøve, og om aftenen går de på scenen til en stor fælles koncert med publikum på.

- Det giver os et mål at arbejde henimod i den daglige undervisning. Vores egen forårskoncert er også blevet et tilløbsstykke. Den trækker både forældre og bedsteforældre hen på skolen, og deres begejstring er med til at give faget status. Det er rart at få ros for det, vi laver, siger Jørgen Poulsen, der er musiklærer på Resen Skole i Skive.

Skive Kommune har ikke alene sendt musiklærerne på kursus i to år. Den har også opdateret skolernes samlinger af de mest almindelige instrumenter og investeret 250.000 kroner i en central bank med dyrere instrumenter og koncertudstyr.

- Tanken om en instrumentbank opstod i løbet af kurset, og heldigvis var kommunen med på idéen. Vi har også fået indrettet øvelokaler på flere skoler, så eleverne kan spille musik i deres fritid. Den rytmiske musik har virkelig fået et løft, både i musiktimerne og i hele byen, siger Jørgen Poulsen.

Det samme er ved at ske i idræt. Her er 29 lærere halvvejs gennem deres efteruddannelse, der også varer to år.

- Vi er i samme situation som musiklærerne. Vi er ikke helt unge længere, men vi bliver nødt til at tage nye aktiviteter som skumtennis, ultimate og rulleskøjteløb med ind i undervisningen. Ellers risikerer vi at tabe eleverne, siger Holger Hvid Olsen.

Eleverne tager godt imod hans forslag om andre aktiviteter end traditionelle boldspil som fodbold, håndbold, basketball og volleyball.

- De kan se, at jeg er begejstret for det, jeg vil have dem til at lave. Det er nok til at tænde dem, siger Holger Hvid Olsen. Hans kollega, Jørgen Stærke, nikker.

- Jeg er ikke længere bange for at se fjollet ud, når jeg skal vise eleverne, hvordan de skal udføre en øvelse. Jeg gør det bare og synes kun, det er skægt, hvis de griner lidt ad mig, siger Jørgen Stærke, der også er idrætslærer på Resen Skole.

Ligesom musiklærerne er idrætslærerne begyndt at arbejde mere sammen på tværs af skolerne.

- Vi har hele tiden haft fælles idrætsdage i forskellige idrætsgrene og klassetrin, men nu har vi fået flere af dem. Det er nemmere at arrangere en idrætsdag, når man kender den idrætslærer, man taler i telefon med, siger Holger Hvid Olsen, der koordinerer idrætsdagene i Skive.

- Idræt er ofte blevet brugt som fyld op-fag, når en lærer har manglet et par timer på sit skema, men takket være efteruddannelsen er vores faglige stolthed vokset, siger Jørgen Stærke.

Musiklærer Jørgen Poulsen er enig i, at efteruddannelse og sammenhold blandt lærerne giver et lille fag større status.

- Da en af vores musiklærere sagde op, var ledelsen og skolebestyrelsen straks med på vores forslag om, at der skulle ansættes en ny musiklærer, så vi kunne blive ved med at være en stab på seks lærere, der fordeler alle musiktimer imellem os, siger Jørgen Poulsen.

Tanken om at efteruddanne lærere i klumper stopper sandsynligvis ikke med musik og idræt. Lærere i billedkunst og håndarbejde har allerede spurgt, om ikke de også kan få deres eget kursus. Det er skoledirektør Magne Uldall-Jessen bestemt ikke afvisende over for.

- Jeg kan forestille mig, at vi laver et fælleskursus for disse lærere, når idrætskurset slutter efter næste skoleår. Men lærerne skal selv være med til at planlægge kurset, så vi ved, hvad de har behov for, inden vi beder Danmarks Lærerhøjskole eller Skive Seminarium om at finde gode undervisere til os, siger Magne Uldall-Jessen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.