Der står halvanden milliard kinesere uden for døren. De vil gerne ind og konkurrere med os. Kan de noget? Ja, de kan regne, læse og skrive, og de gør det for en brøkdel af den løn, vi må have. Politikerne siger, at vi bare skal indrette skolen, så danske børn får de nødvendige kompetencer til at kunne klare sig i den globale konkurrence. Og hvad er det så for kompetencer?

»Jo«, siger de. »De skal kunne regne, læse og skrive«.

Derfor er politikerne nu gået i gang med at indrette skolen, så det at regne, læse og skrive bliver kernen i den danske skole, ligesom i gamle dage. De indfører test og prøver og udarbejder udviklingsplaner for hver enkelt elev allerede fra børnehaven. For som de siger:

»Danmark skal være i front i den globale konkurrence! Vi skal være blandt de bedste til at regne, læse og skrive!«

Det er nonsens!

Og hvorfor er det det? Det er det, fordi det at kunne regne, læse og skrive ikke vil være en konkurrenceparameter i en globaliseret verden.

»Jamen, har det at lære at regne, læse og skrive ikke altid været selve formålet med at gå i skole?«

Jo, men det er ikke »altid« længere, det er »nu«. En verden, hvor det, der før skete i den enkelte fabrik i det enkelte land, nu er fordelt mellem klodens forskellige lande. Deraf begrebet globalisering: Nogle lande udfører det arbejde, der før foregik i direktionskontorerne, andre det, der foregik hos ingeniørerne og i laboratorierne, og igen andre udfører det, der foregik ved samlebåndene i produktionshallerne. På hvilket niveau ønsker vi, at Danmark skal befinde sig i denne globale arbejdsfordeling?

Innovation, produktudvikling og international organisering, siger politikerne og fortsætter i samme åndedrag: »Derfor skal danske børn være blandt de førende i verden til at regne, læse og skrive«.

Vås! Problemet er, at der findes kompetencer, der er så komplicerede, at vi end ikke er i stand til at definere dem og tale præcist om dem. For tiden afgrænser vi virkeligheden til det, vi kan være bevidste og tale om. Men der findes fænomener, som man aldrig vil være i stand til at definere, måle eller tale logisk om.

»Mål, og gør det umålelige måleligt«, sagde Pascal og definerede et ideal, som udelukker måske endog den største del af den virkelighed, vi lever i. Hvad med de kompetencer, der skabte Mozarts, H.C. Andersens og Michelangelos største arbejder? Vi må anerkende disse kompetencers eksistens, men vil aldrig blive i stand til at definere, hvori de bestod.

»Hvorfor?«

Fordi de ikke bare var »bedre end de andre«, men anderledes. Og for øvrigt har mange af de største haft svært ved at regne, læse og skrive.

Min pointe er denne: Hvad nu hvis vi allerede har den skole, der kan skabe de kompetencer, der er nødvendige i en globaliseret verden? Hvad nu hvis vi er godt i gang med at forandre den, så den passer til verden af i går? Måske er den danske skole enestående ved, at man i den kan lære noget, som man ikke kan undervise i. Noget, som kun kan læres af at »sidde i rundkreds«, ligesom de gør i Folketinget.

I disse år bliver Danmark højt placeret på næsten alle områder, samtidig med at eksporten boomer, og pengene vælter ind. Kan vi blive ved at hævde, at det foregår i et land, hvor man ikke lærer at regne, læse og skrive i skolen?

Hvad nu hvis vi allerede har verdens bedste skole - og er godt i gang med at lave den om?

Steen Larsen er forfatter og dr.pæd.