Lærere gik langt for folkeskolen

Over hele landet viste lærere deres utilfredshed med skoleforliget

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Meldingen fra tusindvis af demonstrerende lærere over hele landet i sidste uge til regeringen var klar og enkel: Drop forliget og begynd forfra. Men denne gang skal det være i dialog med sagkundskaben.

Som lærernes formand, Anders Bondo Christensen, sagde fra scenen på Rådhuspladsen i København:

»Vi er nødt til højlydt at fortælle politikerne, at central styring og kontrol, som der lægges op til i det kommende forlig, er et effektivt middel til at sætte udviklingen i stå. Derfor har lærere over hele landet sendt budskabet: Drop forliget og lad os i stedet konstruktivt drøfte, hvordan vi kan løse nogle af folkeskolens aktuelle udfordringer«.

Og som nogle af parolerne lød: »Ja til dialog, nej til diktat«, »Det er en om'er«, »Ja til udvikling, nej til afvikling«, »Test og kontrol skaber ikke dygtigere elever«, »Ja til dialog og samarbejde, nej til bureaukrati og ranking«.

Så langt øjet rakte

Københavnske, sjællandske og bornholmske lærere kom gående mod Rådhuspladsen i København i demonstrationstog, der var så lange, som øjet rakte. Omkring 10.000 forsamledes på pladsen.

Samtidig marcherede cirka 1.500 fynske lærere mod Flakhaven i Odense, hvor formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen, sagde:

»Vi har i Danmark en lang tradition for, at der bliver lyttet til fagfolk. Nu oplever vi folk på Borgen, der ikke blot ved alting, men angiveligt også ved alting bedst. Forliget er udtryk for en fejlprioritering. Hvis det drejer sig om at forbedre indsatsen over for de svage elever og de tosprogede, så lad os da bruge midlerne på dét og ikke på bureaukrati, skriftlighed, test og nationale sammenligninger«.

I Århus vandrede næsten 5.000 lærere frem mod Klostertorv fra seks opsamlingssteder rundt om i byen. Flere var iført skrigende gule veste med påskriften: »Vi vil gå langt for folkeskolen«.

Lokalafdelingerne for LO, BUPL og FOA bakkede lærernes aktion op. Desuden havde en række personer fra byens kultur- og erhvervsliv officielt påtaget sig rollen som ambassadører for folkeskolen.

»Når jeg hører, hvilke visioner de har, disse ambassadører for folkeskolen - ja, så ærgrer jeg mig over, at samme visionære tænkning ikke har været til stede, da forligsforslaget blev skrevet«, sagde Gordon Ørskov Madsen.

»Hvis vi i fremtiden ønsker et innovativt samfund med kreative og samarbejdende mennesker, nytter det ikke, at Folketinget lovgiver med sigtet skarpt rettet mod fortidens industrisamfund«, tilføjede han og anbefalede forligspartierne at læse pjecen, hvor ambassadørerne redegør for deres synspunkter.

Lærerne bliver pavlovske hunde

På et protestmøde på CVU Vest i Esbjerg, hvor omkring 300 lærere var forsamlet, langede professor fra Syddansk Universitet, Flemming Just, ud efter den i forliget indbyggede testkultur.

»Den får lærerne til at agere som pavlovske hunde, der indretter sig efter belønnings- og straffesystemerne. Man bør indrette evalueringer og kvalitetssikring på en noget mere intelligent måde, end forligspartierne har gjort«, sagde han og anbefalede DLF at slå sig sammen med Kommunernes Landsforening for at skabe modvægt til statslig kontrol af skolen.

»Der bliver i øjeblikket ikke lyttet meget til Danmarks Lærerforening, mens KL er blevet en endnu stærkere aktør. Derfor vil det være en god idé, at de to organisationer spiller tæt sammen. Lærerne, skolen og kommunerne har en fælles interesse i, at udmøntningen af folkeskoleforliget bliver så ubureaukratisk og lokalt orienteret som muligt«, tilføjede professoren.

På et stormøde i Randers mente administrerende direktør Jørgen Holm, Connectia, der rådgiver om salg og ledelse, at Danmark ville stå langt bedre i den internationale konkurrence, hvis politikerne bag forliget droppede enhver tanke om at indføre nationale test og nye eksamensformer. I stedet burde de lade folkeskolen beholde sin nuværende lov, sagde Jørgen Holm.

På Rådhuspladsen i hovedstaden var den radikale uddannelsesordfører, Margrethe Vestager, på scenen med kritik af forligspartiernes lovændringer, som efter hendes mening lægger op til et »statsstyret landsdækkende eksperiment«. I stedet foretrækker hun en skoleudvikling, der foregår i dialog mellem skolens parter.

Også Danske Skoleelever ønsker, at regeringen dropper forliget. »Test, kvalitetsrapporter og nationale præstationsprofiler vil give en ensrettet skole«, sagde elevformanden Alexander Grandt Petersen.

På samtlige pladser rundt om i landet var der opstillet storskærme, som transmitterede taler og underholdning fra sted til sted efter en stramt koordineret plan.