Folkeskolens leder:

Ja til dialog

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

22. Marts. Forligspartiernes enighed om forringelser af folkeskolen har haft én god virkning: Der bliver diskuteret, holdt møder og skrevet læserbreve som sjældent før. Og onsdag den 22. marts var tusinder på gaden.

Ikke kun for at sige »Drop forliget«. På bannerne stod der også »Ja til dialog, nej til diktat« og »Ja til udvikling, nej til afvikling«. Lærerne vil en bedre skole. De ønsker ændringer, der kan sikre eleverne viden og færdigheder, som er nødvendige i en globaliseret verden. De efterlyser dialog om, hvad det er, skolen skal yde i en verden i vedvarende forandring. Og de er imod ændringer, som kun har én begrundelse: At det står i regeringsgrundlaget, at de skal gennemføres. At dialog er vanskelig, viste Politiken dagen før lærerdemonstrationerne. Avisen bragte en artikel med overskriften: »Skammekrog. Folkeskolen har sovet i timen«. Men det er overhovedet ikke det, der står i teksten, som er skrevet af den engelske uddannelsesforsker Peter Mortimore. »Set udefra har den danske folkeskole mange styrker«, begynder han og kommer så med nogle af anbefalingerne fra det »OECD Review« fra 2004 om folkeskolen, som han havde ansvaret for. Peter Mortimore slutter artiklen med en vigtig pointe:

Det er en stor udfordring at gennemføre de nødvendige forbedringer, skriver han. For de skal ske »uden at give køb på alle de gode ting ved systemet, som i dag gør eleverne til nogle af de bedst uddannede i verden«. Hvis det skal lykkes, »kræver det et vedholdende samarbejde mellem staten - herunder de afgørende vigtige kommuner - lærere, forældre og elever. Ny lovgivning på området vil ikke være tilstrækkeligt .«.

Gid regeringen, undervisningsministeren og partierne ville lytte.

-th